V. Om Academiet

item paa skiolde. De gamle Nordiske havde derforuden den maade, at de lode udstikke eller afmale deres bedrifter paa deres skiolde. Saxo skriver blant andre om Amlet saaledes; Han lod paa sin hielm alle sine bedrifter og heele historie fra sin barndom meget ziirligen afmale. Denne skiold siges Dronningen af Skottland at have taget fra samme Amlet, da han laa og sov, og da hun fornam, |153hvad som var tegnet derpaa, lod hun forfatte det udi skrift. Hos samme Saxo siunger Hildiger Gunarsen om sin egen skiold saaledes:

Om saadan skiold tales ogsaa udi Egils Saga saaledes: Grev Haagen gav Einar Skalaglam en kostbar hielm, hvorpaa vare udstukne adskillige gamle historier.

paa veggene udi huuse. Andre afmalede paa veggene udi deres huuse deres Forfædres historier og bedrifter, hvilket Arngrim vidner, at have været brugeligt fordum udi Iisland, sigende: Jeg kand opregne nogle huuse, paa hvis tage og vegge vare at see gamle historier og bedrifter konsteligen forarbeydede. Den berømmelige Thomas Bartholin siger at have fundet udi et gammelt manuscript kaldet Laxdæla saadant Vidnisbyrd derom: Olav lod paa sin gaard Hiardarhollti anrette en spiise-stue større og nettere end nogen tilforn, paa veggene, tagene og bielkerne vare gravne skiønne historier. Ja Saxo vidner ogsaa om saadant slags skrift paa træ og huuse.

Skaldrer eller poeter. Derom vil jeg ikke tale, men begive mig til de rette kilder, hvor af ere tagne de Nordiske historier. Disse kilder ere de gamle poeters eller skaldrers vers, ved hvis hielp de gamle Forfædres historier ere forplantede til efterkommerne.efterkommerne.]efterkommerne.] efterkommerne A1 efterkommerne.] efterkommerne A1 de skaldrer vare fordum udi stor anseelse. Derfore vare samme skaldrer udi stor anseelse hos de Nordiske Konger; Thi, jo meere en var begierlig efter, at efterlade sig et stort navn, jo flere og ypperligere skaldrer holdt han, og førdte dem med sig paa alle sine tog, baade udi freds- og krigs-tider, paa det at hans bedrifter disbedre og nøjere kunde antegnes af dem. Snoro Sturlesøn vidner, at de Norske Konger befoel, at deres børn skulde lære skaldrenes vers, at de af deres Forfædres exempler kunde opmuntres til dyd og tapperhed. Bemelte skribent taler blant andre om Kong Harald Hardraade, at han lod sammensætte sexten viiser over sin reyse til den sorte søe og |154sit tog til Africa, hvis fragmenta opregnes udi Bartholini Antiqvitatibus. Udi hvad anseelse saadane poeter eller skaldrer vare, besynderlig udi Harald Haarfagers tid, kand sees af Egils Saga, hvorudi findes disse ord: Kongen havde blant alle sine hofmænd poeterne mest udi ære, og lod dem udi samqvemme sidde paa de værdigste sæder. Den fornemste blant dem var Audun Illskiællda, som havde været poet hos hans Fader Kong Haldan den Soorte. Efter ham var meest anseelig Thorbiørn Hornklofe &c.&c.]&c.] A2, &c, A1, &c B; &c. SS &c.] A2, &c, A1, &c B; &c. SS Udi liige saadan ære vidner historierne, at de vare under efterfølgende Konger.Konger.]Konger.] B, Konger, A1 A2; Konger, SS Konger.] B, Konger, A1 A2; Konger, SS Om man kand forlade sig paa skaldrenes vers, Dette uanseet have de dog refereret historierne og de Kongers bedrifter, hos hvilke de vare udi saadan yndest, med stor upartiskhed og uden persons anseelse; Derom vidner den Iislandske skribent Arngrim saaledes: Man kand med billighed ikke tvile om det, som poeterne have siunget om deres Konger; Thi hykleri og smigren havde paa den tid intet sted blant disse folk, saa at der er intet poetiskt udi deres vers uden riimene. Disse Arngrims ord ere tagne af Snoro Sturlesøn, hvilken med større myndighed vidner derom udi fortalen af sin norske krønike med disse ord: Udi Kong Harald Haarfagers hof vare poeter eller skaldrer, hvis vers ere endnu udi ihukommelse, saavelsom andre, der bleve giordte om efterfølgende Konger, paa saadane vers have vi besynderligen grundet vor historie, holdende fore, at alt, hvad som findes hos bemelte skaldrer om Kongernes bedrifter, krige og feld-slage, er saadant, som man kand bygge og forlade sig paa. Om poeternes oprigtighed findes en merkværdig Historie hos Saxonem, hvor den navnkundige kiempe og poet Stærk-Odder laster den Danske Konge Ingel, udi hvis hof han levede, og afmaler hans ustridbarhed med saadane haarde vers:

|155Man seer ellers udi historierne, at bemelte Kong Ingel havde efter andre Kongers skik og maade adskillige skaldre udi sit hof, af hvilke han forgieves kunde vente sig nogen berømmelse udi deres vers, efterdi han slog sig til ørkesløshed, og ikke vilde træde udi sine berømmelige forfædres fodspor.

Derpaa ere grundede de nordiske historier. De troeværdigste af saadane skialdrer, siger jeg, haver Snoro Sturlesøn betient sig af til at sammenskrive den norske historie, ey tvilende om deres oprigtighed og upartiskhed. Der udi stemmer overeens med ham Theodoricus Monachus, sigende udi fortalen af sin norske historie, at de nordiske antiqviteter og historier maa tages af Islændernes gamle vers; De fleeste skialdrer vare Iislændere. Thi den største deel af saadane skaldre vare Islændere, af hvilke hvormeget Saxo Grammaticus haver profiteret, kand sees af hans fortale til den Danske krønike, hvor han taler saaledes: Her kand jeg ikke forbigaa, at tale om de Tylensers vindskibelighed, hvilke, saa megen afskye, som de have for vellyst og overdaadighed, saa stor begierlighed have de derimod til curiositeter og studeringer; Thi deres største lyst er, at udforske andre nationers bedrifter og at skrive derom, ey holdende det for mindre ære, at tale om andres dyd, end at beflitte sig paa at øve deres egen. Deres skrifter haver jeg raadførdt mig med, og derudaf tagetderudaf taget]]derudaf taget]] B, derud aftaget A1, deraf udtaget A2 derudaf taget] B, derud aftaget A1, deraf udtaget A2 ikke liden deel til dette mit arbeyde.

item paa troeværdige mænds muntlige beretninger. Foruden skaldrers vers er ogsaa en stor deel af de nordiske historier grundet paa adskillige troværdige gamle mænds beretninger, hvilket den Danske skribent Svend Aagesøn vidner med disse ord: Men at jeg ikke skal synes at fortælle fabler, da haver jeg raadførdt mig med gamle troværdige mænd, paa hvis beretninger denne min korte historie er grundet. Saaledes haver Theodorus Scævola fortaalt Iislænderne de Jomsborgers bedrifter og deres strid med Hagen Jarl, eftersom han selv Sc. Theodorus havde været med og seet alting, saa derfor paa hans relationer den saa kaldte Jomsvikinga Saga er bygged, saasom Arngrim vidner udi sin latinske version af samme historie saaledes: |156Den Islænder Theodorus, som udi det feldslag mistede sin høyre haand, og derudover blev kaldet Scævola, haver fortaalt denne historie for Iislænderne, hvilke have forplantet den til efterkommerne.

Theodoricus Monachus første Norske skribent. Den første, som haver foretaget sig, at skrive nogen fuldkommen ret historie, var udi Norge Theodoricus Monachus, hvilken udi sin historie om de gamle Norske Konger berømmer sig selv deraf sigende: Dette haver jeg korteligen skrevet om vore forfædre, hvilket jeg ikke selv haver seet, men hørt, og, dersom nogen finder mishag udi den orden, som jeg dette haver anført udi, maa han derfor ikke beskylde mig for løgnagtighed, efterdi mit skrift er bygged paa andres beretninger. Samme autor klager ogsaa paa et andet sted, at ingen for ham har beskrevet de gamle Kongers bedrifter udi Norge, udi hvilket Rige han giver tilstrækkeligen tilkiende udi enden af sit skrift selv at være fød, efterdi, naar han taler om de Norske, kalder han dem GentemGentem]Gentem] B, Gentam A1 A2 Gentem] B, Gentam A1 A2 nostram, sine egne landsmænd.

Naar de Islænder begyndte at skrive. Islænderne begyndte at skrive nogle aar for Kong Sigvards død, som skeede anno 1130. nemlig 240. aar efter at Island var bleven bebygt af de Norske, hvilket kand sees af Olafs Saga, hvor der findes udi fortalen disse Ord: Man har at regne meere end 240 aar fra den tid Island blev bebygget, førend Islænderne begyndte at skrive historier. Sæmund frode. De ældste skribentere, som man veed iblant dem, ere de tvende bekiendte og navnkundige mænd Sæmund Frode og Are Frode. Om den førstes historiske skrifter vidner vitløfteligen Thormodus Thorfæus fordum Kongelig Historiographus, sigende: Sæmund, som formedelst sin Lærdom blev kaldet Frode eller den viise, saasom han var en Mand af stor Læsning og erfaring, og havde studeret paa de berømmeligste Academier udi Tydskland og Italien, (thi han var kommen meget tilig af sit fæderneland,) han haver med stor fliid igiennem læst alle de skrifter, som henhøre til de Tydske, Engelske og besynderlig de tree |157Nordiske Rigers historiers oplyßning, og haver sammenskrevet med synderlig fliid og omhyggelighed mange store vitløftige bøger derover, af hvilke de fleeste ere bortkomne, saa der er ikkun faa til overs, hvor af man dog kand finde de fornemste Kongers og Herrers seriem eller orden, som have forestaaet disse tree Riger, hvorvel man ikke kand have nogen fuldkommen historie deraf.

Hannem tilskrives den saa kaldte Edda. Hannem tilskrives den bekiendte Edda, som bestaar udaf adskillige Odis eller viiser, hvilke han haver sammensamlet udi et Corpus, og indeholder, saavelsom den anden Edda, Snoro Sturlesøn haver samlet, den hedniske theologie, som viiser alle, at der haver fordum været Guder udi Norden, item af hvilken natur de have været, item hvorledes de have villet være dyrkede. Den Engelske skribent Sheringham kalder samme Eddas, gamle monumenter, som indeholde saavel de Gothers og Engelænders religion, som adskillige andre Antiqviteter; Udi fablerne selv, siger han, findes adskilligt troeværdigt, ligesaavel som udi Homeri, Hesiodi og andre Grækers digt. Sæmund eller Sturlesøn have aldrig opdigtet de Eddiske fabler af deres egne hoveder, men have sammenskrevet dem og forplantet dem til efterkommerne, ligesom de have faaet dem af deres forfædre, paa det at de kunde conservere fædernelandets Antiqviteter; Viidere siger bemelte Engelske Autor; Dersom Edda ikke havde været, havde vore forfædres bedrifter været ganske skiulte og forglemte; Thi, omendskiønt den er unyttig til historiernes orden og seriem, saa dog beskrives derudi de gamles Religion, skik og sædvane.

Are Frode. Nu rester at tale noget om den anden store Antiqvario Are Frode, som var fød udi det aar 1067. hvilken Snoro Sturlesen udi fortalen af sin Norske krønike vidner, at have været den første, som haver skrevet historier udi Island, og taler om samme berømmelige mand saaledes:

Snoro Sturlesøn Denne Are Frodes fodspor haver Snoro Sturlesøn og andre Islændere efterfuldt, der levede paa samme tid, som have skrevet adskillige troeværdige historier om Danske, Norske, Svendske og Islændere; Om man kand forlade sig saa meget paa de sidste islandske skribentere som paa de første. og var det at ønske, siger den berømmelige Antiqvarius Thomas Bartholin, at de efterfølgende Islandske skribentere havde holdet sig inden disse grendser, og ikke i steden for troeværdige historier givet os saa mange urimelige fabler; Giver ogsaa denne lærdom, at man med stor skiønsomhed maa læse Islandske Monumenter, og adskille det som er fabelagtigt fra sandfærdige og oprigtige beretninger.

Angaaende Dannemark, da, omendskiønt, førend den høylovlige Oldenborgske familie kom at sidde paa den Danske throne, intet Academie eller høy Skole var i samme Rige, saa ere der dog fundne for den tid adskillige, saavel Munke, som andre Canonici, der have beflittet dem paa studeringer, og til den ende besøgt fremmede Academier. Gamle Danske skribentere. Af de fleeste veed man dog lidet eller intet at sige, efterdi de ingen skrifter have efterladt dem. De som ved deres skrifter have forplantet deres navn, ere ikkun gandske faa, saasom Svend Aagesen den første Danske Historicus. Saxo Grammaticus, der haver beskreven den Danske historie saa ziirligen, at mange skulde ikke vilde ansee det for saadant gammelt skrift, hvis der ikke vare saa mange vidnesbyrd derom af gamle skribentere, baade af dem, der levede paa samme tid og andre derefter. Andreas Sunonis Doctor Juris og Erke-Bisp til Lund, hvilken er Autor til det saa kaldet Hexameron, og til den bog om de 7. Sacramenter, der ogsaa haver oversatt de Skaanske love paa latin. Kanutus Viburgensis, der har oversatt paa latin de Jydske love.

Academiets oprindelse Erik af Pommern var den første af de Danske Konger, der tog sig for efter andre nationers exempel, at stifte et Academie udi Dannemark, og til den ende udvirkede et brev fra Pave Martino V. |159til Erke-Bispen af Lund og Biskopen af Roskild, hvorved han bevilger dem frihed at oprette et Academie her udi Riget, og at lære offentligen alle videnskabe undtagen Theologie, og tilligemed gav samme Academie alle friheder og privilegier, som de fornemste Universiteter udi Europa, besynderlig det Parisiske da nydede: Men den forvirrede tilstand, som samme tid var udi Riget, foraarsagede, at dette gode forsætt blev ikke satt udi verk, sær, som man fornam, at det var ikke Pavens alvor, efterdi hans tilladelse skeede med den limitation, at den skulde ophæves, hvis inden to aar saadant ikke blev satt i verk, som Resenius haver anmærket i hans Manuscript om Kiøbenhavn.

Kong Christian ɪ. dets første stifter. Men da den høylovlige Oldenborgske Familie kom til at sidde paa thronen, tog Christianus I. den første Konge af samme huus sig fore at anrette et Academie udi den Kongl. Residentz Kiøbenhavn, og udvirkede dertil bevilning af Pave Sixto IV. hvilken høystbemelte Konge havde aflagt en Visite hos udi det aar 1474. Udi dette ypperlige værk consulerede Kongen fornemmelig Olaus Martini Biskopen af Roskild, og efter samme Biskops Raad og tilskyndelse anfortroede det heele verk til Mag. Peder Albertsen anno 1478. med befalning, at han skulde tage til sig visse Doctores og Magistros, der skulde tillige med ham lære og underviise offentlig udi alle faculteter, endogsaa Theologie, som Kong Erik af Pommern ikke kunde erholde, udi den Kongelige Residentz Kiøbenhavn, befoel ogsaa at de beskikkede Professores og lærere skulde ikke dependere af nogen anden rett, end af de dommere, som egentlig dertil bleve beskikkede, saasom Biskopen af Roskild, Decanus og Provsten udi samme stad og Decanus udi Kiøbenhavn. Magister Peder Albertsen. Efter at bemelte Mag. Peder Albertsen denne vigtige sag var betroet, reyste han med Johan Brostorps, Erke-Bispens af Lund tilladelse, til Cølln am Rhein, og paa samme Universitet udvaldte adskillige Magistros, Baccalaureos og Studentere, hvilke han førdte med sig til Kiøbenhavn, og, efter at han af Biskopen udi Roskild var beskikked til Academiets Vice Cantzler, giorde han begyndelse dertil, og til den ende holdt en Orationem inauguralem udi Kongens, Biskopens og de fornemste stænders nærværelse, ved hvis samtykke derpaa samme tid blev creeret den første Rector nemlig Mag. Jesper Hendriksen. Men Johannes Erkebispen |160af Lund gav Academiets Statuta og forskrev maade, paa hvilken en Rector skulde udvælges, samt adskilligt andet. For at give dismeere oplysning derudi, har jeg holdet fornødent at indføre det Kongelige Diploma, som lyder saaledes:

Academiets tilstand under Kong Hans. Christiani I. Successor Johannes confirmerede ikke alleeneste denne Hans Hr. Faders fundation og edict af dato Kallundborg die B. Severini 1480. Men1480. Men]1480. Men] A2, 1480, Men A1, 1480, men B; 1480, Men SS 1480. Men] A2, 1480, Men A1, 1480, men B; 1480, Men SS som han fornam, at mange personer, |162saavel aandelige som borgerlige ikke dismindre med stor bekostning rejste udenlands for at studere paa fremmede Academier, lod han udgaae en streng forordning 1498, at ingen Student maatte reyse udenlands førend han havde studeret tree aar paa Universitetet udi Kiøbenhavn, undtagen til Academiet udi Upsal, eftersom Sverrig endda var foreenet med Dannemark, og det under straf at miste de geistlige beneficier, som han da havde, og tilligemed at udelukkes fra at nyde noget andet her udi Riget. Hvilket kand sees af Forordningen som lyder saaledes:

Høystbemelte Konge tillagde og af sær Kongelig Naade Sæby kirkes gods 1491. til en Professor Theologiæ og Faxöis kirkes godskirkes gods]kirkes gods] A2, kirkesgods A1, Kirkes-Gods B kirkes gods] A2, kirkesgods A1, Kirkes-Gods B til den, som var Juris Canonici Professor, og formeerede Universitetet 1512 med andet godses tillæg.

Under Christian 2. Hans Søn og Successor Christianus II. var indviklet udi saa megen uroe, at han ikke kunde meget tænke paa Academiet, og findes derfor ikke, at han haver giordt nogen forandring derved, uden at han i sin ny Lovbog haver indførdt, at ingen uden Baccalaurei maatte reyse uden lands for at studere.

Forvirret formedelst religionen under Frider. I. Udi Friderici I. tid var Academiet udi stor forvirrelse formedelst religionens forandring, og havde udi 8 aar ingen Øvrighed.

academiet bliver satt paa fod igien og forbedret af Christian 3. Men udi Christiani III. tid bleve de store uroligheder lykkeligen stillede, og de Professores, som udi de vanskelige tider vare adspredte, bleve kaldte tilbage, og academiet bekom igien sin sædvanlig Øvrighed, thi Christianus Morsianus blev, efter at urolighederne vare stillede, udvaldt til Rector og efter ham Palladius og Bugenhagius. Og som denne berømmelige Konge fandt, at Academiet, som af Hans Høylovlige Forfædre med saa stor fliid og omhyggelighed var indrettet, formedelst tidernes forandring gandske var bragt udi mis-orden og tilligemed saaledes beskaffet, at det ikke kunde holdes ved lige, efterdi der ingen synderlige visse indkomster dertil vare lagde, sat han sig for, at sætte det paa en bedre fod, og til den ende raadførde sig besynderlig med Johanne Bugenhagio, som var skikket til Dannemark af Johan Friderich Churførsten af Saxen, samt Luthero, Melanchthon og det Wittenbergiske academie, og forordnede 1539. at derpaa det udi Kiøbenhavn skulde offentligen læres alle boglige konster, besynderlig Theologie, at den Evangeliske lærdom kunde forplantes over alt, tilligemed lagde han visse indkomster til academiet af Bispetiende, Knardrups kloster, af Siellandske og Skaanske kirker, af Huusleje og Øresunds told, hvilke indkomster beløbede sig til 1400 Rinske gylden aarligen. Høystbemelte Konges gavmildhed mod academiet. Endeligen forordnede han Professores, Doctores, Magistros udi alle videnskabe, og gav dem visse stipendia og privilegier. Og, paa det at academiet kunde have dis større anseelse, forordnede han, at Rigets Cantzler alle tider ogsaa skulde være Academiets Cantzler og Patron, og have til medhielp en anden lærd hofmand, samt tree andre af det Roskildske Capitul, Decanus Præpositus og den som var Professor af St. Laurentii Capell. For des ydermeere at lade see hvor stor estime han bar for lærdom, lod han ved academiet Rectori og Professorene viide, at, om fornødent giordes, vilde han enten selv eller hans Søn Prinds Friderik, være deres Rector, og lod sig ofte mærke, at han skattede høyere academiets indstiftelse end alle sine andre bedrifter. Udi det aar 1555 lagde han endnu meere gods til Professorerne af Aroe og Jørlunds Bøndergaarde. Aar 1556, eftersom deres løn var ikkun ringe, tillagde han enhver Professor |164144 skiepper korn aarligen at nyde, hvilket i Consistorio blev publiceret af Cantzleren; Aar 1557 den 13 Julii beskikkede han at Lingvæ Hebrææ Professor skulde have sin gandske løn og underholding af Lollands og Falsters meenigheder. Og til de 3456 skiepper Korn, som aar 1539 af Kongen blev ved en fundatz anordnede til 12 Studenteres underholdning udi Hellig Geistes Huus, lagde han halv saa mange skiepper til, at Forstanderen for samme huus endnu 8 Personer dertil skulde underholde; Hvorom kand sees vitløftig den saa kaldte Fundatio & Ordinatio Universalis Scholæ Hafniensis af dato Rigsdagen til Odense den 10. Junii 1539. Derforuden udviisede han sin gudfrygtighed og Kongelig nidkierhed for Religionen, samt faderlige omhu for Academiet, i det han ey alleeneste lod udgaae en kirke Ordinantz aar 1539. den 14. Junii: (som siden anno 1542. blev formeeret med de 26. Articulis Ripensibus) ogog]og] Og A1 A2 B; Og SS og] Og A1 A2 B; Og SS aar 1550. lod bibelen paa Danske oversætte og paa sin bekostning trykke; Bibelen oversat paa Dansk.Men endog aar 1544. befalede han, at der skulde holdes Disputatzer om de tvistige troens Artikle, hvilket og udi heele 8. dage om formiddagen fra klokken 7. til 12. og om eftermiddagen fra 2. til 5. blev foretaget og continueret, hvor han i nogle dage selv var tilstede: Og aar 1557. da Mag. Nic. Hemming tog Doctor Graden, var han selv der overværende tillige med hans Søn Prinds Friderik, samt svigersøn Augustus Churførste af Saxen. (*)

Under Friderik 2. Hans Søn og Successor Fridericus II. confirmerede baade Academiets Fundation aar 1556. da faderen endnu regierede, saa og aar 1560. strax efter faderens død den 30. Maij stadfæstede han ved et Konge-brev tilligemed Fundationen allernaadigst alle de tillegg, som vare givne aar 1555. og 1557. samt og Universitetets Privilegia. Aar 1569. den 21. Februarii udgav han en forordning, hvormed han strengeligen forbød Borgemestere og Raad her i Kiøbenhavn og alle andre, hvem det og være kunde, udi nogen maade at fornærme Professorerne og de geistlige udi deres friheder og privilegier.

Communitetets stiftelse. Udi samme aar den 25. Julii oprettede han Communitetet af Bispetiender og andet bønder gods til 100. fattige og skikkelige personers underholdning, som der kunde være forhaabning om til Guds og Kongens tieneste: Samme tid blev og hertil lagt 400. Rdlr. in specie af Soers, Antwortskows og Ringsteds klosteres indkomster, til reyse stipendia paa fremmede Academier for tree studentere af Theologien og een Medicinæ studioso. Anno 1561. den 7. Julii byttede han med Academiet, og gav Clare-kloster i steden for Knardrup-kloster (*) Siden aar 1571. den 11. Septembr. forbedrede han meget Professorernes Stipendia af Roskild og Lunde-Capitlers Canonicater og Vicariater, hvilket dennem baade skriftligen blev tilbragt og mundtligen notificeret af Mag. Nicolao Colding Hofprædikant, som fornemmelig havde udvirket dette beneficium for Academiet. Anno 1573. confirmerede han den 22. Augusti de Jura Patronatus til nogle præstekald, som Academiet af hans forfædre vare forundte. Og anno 1587. den 12. Junii da nogle Commissarier af Raadet og Adelen udi en trette om noget gods udi Faxøe Herret havde dømt Universitetet imod, da giorde Kongen dommen til intet, og ved en streng befalning og paabud tilkiendte Universitetet dette samme gods igien. Anno 1574. den 27. Januarii befaled Kongen, at de Constitutioner og anordninger, som Rector, Decanus og alle Professorerne samtligen (hvilke han havde satt til at have indseende over deres studeringer, som havde kost paa klosteret) havde agtet nyttige til deres exercitier og des bedre fremgang in studiis, skulde efterleves og handthæves. (**) Aar 1581. den 1. Januarii om |166natten bleve skandskrifter paa adskillige steder udkastede, som bragte Kongen i den tanke, at de personer, som vare bemidlede, finge sted paa klosteret, men de fattige maatte miste, thi befalede han alvorligen Rigets-Raad og Rentemester Christoffer Walkendorf, samt Biskopen i Sielland, D. Paul Madsen, at de nøye derom skulde inqvirere, og hvis der befandtes rige personer iblant eleemosynarios paa klosteret, da skulde de derfra udelukkes, og sættes andre skikkelige studentere, som havde ingen midler i steden igien, for at nyde det benaadede beneficium.

Bibelen paa Islandsk. Aar 1584. lod han bibelen paa Islandske sprog med stor bekostning udgaa, og anno 1587. da der vare ingen exemplaria meer at bekomme af den Danske bibel, som hans sal. fader høylovlig ihukommelse havde ladet trykke, beskikkede han nogle af Professorerne til at befodre den paa nye til trykken igien, og Lutheri fortaler at tillægge, saa og en kort forklaring udi bredden at hosføye tillige med Viti Theodori argumentis eller anmerkninger.

Under Christian 4. Hans Successor Christiani IV. saasnart han traade til Regieringen aar 1596. confirmerede han alle Universitetets Jura, privilegia, gods og Statuta for sin egen person, og siden stadfæstede han det samme paa sin Søns Christians vegne aar 1608. da han ved samtlige stændernes stemme blev udvaldt til Cron Prinds og Successor efter sin fader. Consistorii Fundatz. Aar 1600. lod han bygge et nyt og skiønt huus for Collegio Consistoriali, og strax derhos en Professor-Residentz, som han lagde til Universitetet tilligemed den have derved. Aar 1601. værdigede hans Majt. tillige med hans broder Hertug Ulrik at være overværende, da Niels Krag blev creeret til Rector Academiæ. Og udi samme aar lod han ved bemelte Niels Krag fornævnte Huus til et Collegium indstifte, og gav det konstige Astronomiske verk, hvis liige er rart at finde i Europa tilligemed det Kongelige Bibliotheqve til Academiet.

Disforuden udviisede han hans store omsorg for Religionen og boglige konsters opkomst her i Riget ved mange høyvise og nyttige constitutiones og anordninger, saasom anno 1604 den 6. Octob. at ingen, som af Jesuiterne vare oplærte, maatte til nogen geistlig bestilling befodres, og udi samme aar den 22. Octobr. om børnens information i skoelerne at reformere. Og anno 1618. om taxten o|167ver Academiets grundleye; Adskillige nyttige forordninger. At bønder og opsiddere paa Universitetets gods, naar noget til Kongens tieneste skulde forrettes, skulde derom tilsiges af Universitetets egne forordnede betientere; At skovene ikke maatte forhugges Academiet og efterkommerne til skade: At ingen som applicerede sig paa det Medicinske studium, maatte tillades at practicere og antage patienter, uden de som havde promoveret og befantes dygtige: At de, som til kirketienester bleve viede, skulde betale de penge, som tilforne efter betienternes afgang af arvingerne pleyede at erlægges: Om Gymnasiis at indrette ved de Cathedrale skoeler: Og aar 1619. den 1. Julii iligemaade aar 1641. den 18. Octob. Om Academiets kirke regnskaber og kirkeværgere: Aar 1621. den 18. Maij om Fundatzernes Constitutioner at handthæve og efterleve: At ingen rude og ulærde paa Academiet maatte antages: Om dem, som maatte nyde Theologiske Stipendia: Om dem, som til Professorer vare skikkede; Om Professorum læsning og deres Professioner: Aar 1625. den 23. Februarii om Moderation og lindring udi de bekostninger, som giordes ved promotionerne ved Academiet: (*) Om den kirke, som paa Academiets kirkes bekostning var bygd uden for Nørre-Port, og det jure Patronatus, som Academiet til samme kirke var forundt; og i samme aar den |1688. Decembr. Om Academiets boglade: Aar 1629. den 7. Januarii om bibelen paa ny igien at oplegge, og den 7. Novembr. udi samme aar, at de som studerede Theologien skulde have deres Attestatz førend dem maatte tillades at prædike: Aar 1630. den 6. Decembr. at de, som komme fra skolerne til Academiet og befantes udygtige, skulle rejiceres. Aar 1632. den 21. Novemb. og 1646. den 27. Novembr. Om en, som skulde nyde Stipendium for at excolere Mathematiqven. Aar 1635. den 9. Januarii at studentere, endskiønt de havde erholdet deres Attestatz, saa skulde de dog ikke til kirketieneste befodres, før end de havde ladet deres gaver høre af prædikestolen: Aar 1636. den 18. Octobr. at Magistri skulde og have deres Attestatz. Aar 1638. den 15. Maij om studentere, som søgte, at emploieres til geistlige embeder; Aar 1642. den 17. Maij, at ingen student maatte crediteres og laanes meere end en viss determineret summa. Professorernes tal forøget. Tilmed beskikkede han, at der skulde være 4. Professores meere end tilforn, og tillagde enhver af dem deres løn, nemlig en Metaphysices Professor blev indsatt aar 1619. den 3. April; Aar 1630. den 10. Sept. blev en Theologus og en Professor Lingvæ Latinæ anordnede. Aar 1636. den 23. Decembr. blev beskikket en Professor Pöesos. Aar 1619. formeerede han Communitetet endnu til 20. personers underholdning foruden de forrige, og aar 1630. den 6. Decemb. lod han endnu indrette 2de borde til de andre. HerforudenHerforuden]Herforuden] B, Herfor uden A1 A2; Herfor uden SS Herforuden] B, Herfor uden A1 A2; Herfor uden SS lod han for Alumnis bygge baade en skiøn spiise stue, Regentzens stiftelse. saa og skiønne kostbare logementer og værelser, som man kalder Regentzen. Aar 1635. den 21 Aug. beskikkede han en præst for Regentz kirken alleene, og den 25. Octobr. udi samme aar, da samme kirke med stor Solennitet blev indviet, var han der selv tilstede, og da tienesten var forrettet, lod han alle Professorerne spiise med sig paa Rosenborg slott. Og efterdi kirken paa Regentzen var baade for liden for meenigheden, og ikkun af ringe anseelse, Runde kirke og Astronomiske taarn. da lod han af ny bygge en anden kirke med det runde Astronomiske taarn, og lod tillige over kirken bygge den store sall for Academiets Bibliotheqve. Og i høyeste ret anno 1623. den 3. Junii bifaldt han Academiet udi en sag angaaende naadsens aarene: Og ligeledes anno 1630. den 20. Julii udi den process og trette om Academiets Privilegier tilkiendte han Academiet retten.

Under Kong Frederik den 3. Hans Successor Fridericus III. confirmerede og stadfæstede Academiets fundatz og privilegia ved allernaadigste udgivne Forordninger, baade, da han nyligen var kommen til Regieringen anno 1648. og siden anno. 1658 den 14 Julii, og tredie gang aar 1663. den 18 Februarii. Academiets kirkes indvielse. Han lod fuldkomme den kostelige bygning nemlig Trinitatis Kirke, (som hans Fader tilforn havde ladet begynde og beskikket for studenterestudentere]studentere] A2, studentere; A1, Studentere, B; studentere; SS studentere] A2, studentere; A1, Studentere, B; studentere; SS til at exercere sig der udi prædike-stoelen,) og anno 1656 paa Hellig Treefoldigheds Søndag lod han samme kirke med stor pomp og solennitet indvie: Og var der selv tilstede tillige med hans Søn Prinds Christian og Førsten af Synderborg Ernestus Gunter og Rigets Raad, og efterat tienesten var ude, lod han Professorerne spiise ved hans bord paa Slottet, hvortil de vare dagen tilforn inviterede: anno 1658 den 6 Julii gav han Professorerne Jus Patronatus til samme kirke, og lagde indkomster til kirken anno 1661 den 18 Novembr.; Academiets Bibliothec. Den store sall oven over Trinitatis kirke lod han solenniter til Bibliotheket indvie ao. 1657 den 7 Iulii, hvor Kron-Prindsen Christian var overværende. Og ao. 1659 den 24 Martii ordinerede han et Stipendium paa 120 Rdlr. for Bibliothecario, og fordi Academiet ved de vanskelige krigstider, som vare indfaldne, havde mistet endeel af sine indkomster, behagede det Hans Majest. allernaadigst igien at erstatte Academiet samme forliis; Thi han lagde til Professorernes løn ao. 1651 den 3 Iulii trende Vicariater udi Roskilds Capitul, og derforuden tillagde han dem aarlige pensioner af kirkerne i Jylland, befalende Stikt-skriverne ao. 1663 den 27 April denne Hans Kongel. villie at efterkomme: Tillæg til Professorernes løn. Den 14 Iulii anno 1658 ordinerede han Academiet at tillægges tvende præbender, som først bleve vacante i Jyllands Dom-Capitler. Og da et Canonicat ved D. Jacob Madsens død blev vacant anno 1660, da fik Academiet det samme efter Hans Majests. allernaadigste anordning. Foruden disse Hans Majests. allernaadigste velgierninger og andre høyviise constitutiones, som Han til Academiets flor og velstand beskikkede, udviiste han stor yndest imod lærde folk, i det Han aar 1653 den 20 Decembr., da der bleve 6 Theologiæ Doctores creerede,creerede,]creerede,] A2 B, creerede. A1 creerede,] A2 B, creerede. A1 var personlig tilstede, og ellers indfandt sig tit og ofte paa Auditorio, naar Professorerne disputerede, declamerede, eller og naar der paa Theatro anatomico skeede nogen infection.

Den samme iver, som Høystbemelte tree Konger have ladet see ved Academiets opkomst, den samme have de efterfølgende trende Høylovlige Successores ladet see ved dets conservation og vedligeholdelse, saa man veed ikke enten man i den henseende meere skal priise de førstes gaver end de sidstes Nidkierhed i at conservere de samme.

Berømmelige lærde Mænd i dette Rige. Dette Academie haver givet mange berømmelige mænd udi alle viidenskaber. udi Theologie. Udi Theologien vare i Reformationens Seculo anseelige af Papister Christianus Petræus og Paulus Eliæ, af Lutherske Iohannes Thousen, Petrus og Nicolaus Palladii og Iohannes Maccabæus, som befodrede Reformationen, Nicolaus Hemmingius, som var kaldet den almindelige lærer og Nordens Melanchthon; Udi forrige seculo vare meest berømmelige Holger Rosenkrantz, om hvis lærdom og levnet er talt paa et andet sted, Iohan Paul Resenius og Ioh. Svaningius, Caspar Brochmannus, som skrev det første Evangeliske systema paa latin, og kaldes sit fædernelands Augustinus, Conrad. Aslacus, Iohannes Cluverus en stor saavel Historicus som Theologus, Christ. Matthiæ, Thomas Bangius, Petræi, Wandalini, Bircherodii, Noldii og andre, hvilke store Mænd have giordt kirken anseelig tieneste ved at oversætte den Hellige Bibel paa Dansk, giøre herlige forklaringer derover, skrive theologiske systemata, og forfægte Religionen imod fremmede, hvilke de lidet have eftergivet enten udi lærdom, arbeydsomhed og veltalenhed. Udi Iisland have siden Reformationen været adskillige lærde mænd, besynderlig Gudbrand Thorlaksøn, som oversat bibelen paa Iislandsk.

Hvad Iurisprudentia er angaaende, da er vist, at der her udi landet har ey været saa stor mængde Jurister, som paa de fleeste andre steder; aarsagen dertil er den Danske Rets saavel korthed som klarhed, og at den vitløfftige Romerske Ret, hvormed fast alle andre Nationer ere plagede, intet sted haver udi Dannemark. Hvad de brave Mænd ellers er angaaende, som have tient Fædernelandet med deres fliid og arbeyde udi lands Lov og Rett, om dennem er talet vitløftigen udi det Capitel om den Danske Rets oprindelse og fremvext.

Udi medicinen. Medicinen begyndte noget silde at florere udi Dannemark, nemlig udi det 16de seculo; Thi tilforn er ingen bleven funden, som har skrevet noget derudi, førend Biskop Knud til Aarhuus, som er autor til det latinske vers om pesten; Men siden er samme videnskab bleven dyrket med saadan fremgang, at de Danske have der udi ikke alleeneste ligned, men fast overgaaet alle andre Europæiske Nationer. Udi det 16de seculo fandtes der adskillige Professores til Kiøbenhavn, som ved deres skrifter have ladet see stor erfarenhed udi Medicinen. Det 17de seculum haver været endnu meere frugtbart, og givet mange store og ypperlige Mænd, iblant hvilke de fornemste have været Henricus Arnisæus, Iac. Fabricius, Simon Pauli og Georg. Francus de Frankenou Kongelig Liv-Medici, Thomas Finche, Casp. Bartholin den ældre, Olaus Worm og Georg. Fuiren, Erasm. Bartholin, Wilhelm Worm, Holger Iacobæus, item de tvende store Mænd Nic. Stenonius og Olaus Borrichius og endelig den over heele Europa bekiendte Thomas Bartholin.

Udi anatomien. Udi Anatomien have foruden Olaus Wormius og Simon Pauli, den første, som ret tracterede Anatomien paa Academiet udi Kiøbenhavn, været i stor anseelse de tree Bartholiner, Caspar senior, Thomas, hvilken udi sin tid efter fremmedes tilstaaelse ingen havde sin lige, item Casp. den yngere, der allereede udi sin ungdom derudi havde ladet see store prøver, saa at der er ingen tvil, at han havde jo opnaaet den store Thomæ fuldkommenhed, hvis han ikke havde haft saa mange andre vigtige Kongelige forretninger, hvilke have foraarsaget, at han har maatt sætte sine Fædrene studia noget til side; Til slutning maa ikke forglemmes Nic. Stenonius Thomæ Bartholini Discipel, som i sin tid var en forundring for den heele lærde verden og den eneste, som kunde lignes med den store Thomas Bartholin.

Udi Botanicis. og Chymicis. Udi Botanicis have her udi landet været anseelige Georg Fuiren, Ole WormWorm]Worm] VVorm A1 Worm] VVorm A1 og Otto Sperling den ældere, Simon Pauli, hvis Flora Danica er udi alles hænder, item Peder Kylling, hvilke ypperlige Mænd have forbedret samme videnskab med adskillige nye planter, besynderlig Danske. Udi Chymien have, saasom fremmede tilstaae, excelleret de tvende ypperlige Mænd Petrus Severi|172nus og Olaus Borrichius;Borrichius;]Borrichius;] Borrichius, A1 A2 B; Borrichius, SS Borrichius;] Borrichius, A1 A2 B; Borrichius, SS hvad som er inventeret og opfundet her udi landet saavel in anatomicis som in chymicis, botanicis, pharmaceuticis og chirurgicis og andet deslige, ja og physicis og mathematicis, haver oftbemelte Thomas Bartholin antegnet udi hans Medicina Danorum domestica, item i hans fem bøger de actis Medicis ac philosophicis Hafniensibus, hvoraf kand sees den bekiendte Engelske skribents enten store ondskab eller ukyndighed udi Danske sager, naar han siger: De Danske ere ikke alleneste ubeqvemme til at opfinde noget, men endogsaa til at imitere fremmede inventioner, eller at føre sig dem til nytte, saa der haver ingen været siden Tycho Brahe, der noget haver opfundet.

Udi Mathesi. Hvad Mathesis er angaaende, da vidner den bekiendte berømmelige Bartholin Dissert. 2. de medicina Danorum domestica saaledes om de Danske: Danorum ingenia, qvocunqve se conferunt, plerumqve ad Mathesin & Poësin naturali qvadam propensione ferri & in iis ita eminere, ut nulli cedant. Hvorudi denne store Mand ikke haver faret vild, thi det er heele verden bekiendt, hvad udi astronomien haver forrettet Tycho Brahe, hvis navn er bekiendt baade af læge og lærde folk over heele Europa; item hans Discipel Christ. Longomontanus, det er ogsaa vitterligt, hvad bemelte Longomontanus, Thomas Finche, Christophorus Dibvadius, Marcus Meibomius, WilhelmWilhelm]Wilhelm] VVilhelm A1 Wilhelm] VVilhelm A1 . Langius, Eras. Bartholinus have præsteret udi Geometrien, den samme Bartholin udi Algebra, Longomontanus, Frommius og Laurenbergius udi Arithmetica, Dibvadius udi statica, og Marcus Meibomius udi musica antiqva. Til de mathematiske inventioner, som Thomas Bartholin opregner, maa billigen lægges Sal. Etats-Raad Rømers tvende machiner, hvorved han forrestiller Planeternes løb, item Solens og Maanens formørkelse, bemelte machiner ere saa konstige indrettede, at de ikke alleneste have været anseet med forundring udi Frankrige, hvor de bleve forarbeydede af samme berømmelige Mand, da han var et lem af Academiet sammesteds, men bleve ogsaa af Jesviterne førdte til Indien, som en prøve paa Europæiske folkes dygtighed.

Udi Philologie. Hvad sig anbelanger de saa kaldte Elegantiora eller ziirlige studia, da haver Dannemark ogsaa derpaa været temmelig frugtbar, og givet adskillige brave mænd derudi, saasom Niels Krag, Iohannes Pontanus, Meursius, Langius, Stephanius, Laurenberg, Ostenfeld, Marcus Meibomius, Wittus Bering, Ole Borch, Otto Sperling, sampt de fleeste af de lærde og berømmelige Bartholiners, Wormers og Windingers Familier. Hvad det Latinske sprog in specie angaar, da haver det her i landet været synderligen excoleret. Det er bekiendt med hvilken ziirlighed Saxo Grammaticus skrev den Danske historie paa latin, og det paa en tiid, som barbarie regierede udi alle andre lande. Efter at boglige konster begyndte igien at florere, og det latinske sprog at nyde sin rette gamle og reene skikkelse, have adskillige her i landet efterfuldt Erasmi og andres exempel, som brøde iisen derudi, og med saadan fliid excoleret samme sprog, at den lærde verden er udi den henseende disse Riger ligesaa meget pligtige som andre. Hvad Pöesien er angaaende, da have de Nordiske Nationer besynderligen været beqvemme dertil og givet prøver først paa deres moders sprog, siden paa latin, og maa alle forundre sig over de mange ziirlige vers, som ere indførde udi Saxonis Danske historie. Udi de sidste tider haver Dannemark været saa frugtbar paa gode poeter, som noget andet land; Paa dennem haver den berømmelige Ole Borch, som selv var en af de største latinske Poeter, givet en Catalogum, hvoraf kand sees, hvor liden føye den oftbemelte Engelske skribent haver haft at sige, at der blev neppe en viise giordt udi de tree aar, han var udi Kiøbenhavn. Hvad andre lærde sprog er angaaende, da ere de ikke heller udi disse Riger bleven forsømte. Udi det Græske have excelleret Meursius, Laurembergius, Meibomius, R. Vinding, P. Vinding &c. Udi det Hebraiske samt Chaldæiske og Rabbinske Joh. Sascerides, Conr. Aslacus, Witzlebius, Noldius og andre. Theodorus Petræus, en Flensborger var den første, som bragte fra Orienten til Europa en fuldkommen og accurat kundskab om det Æthiopiske, Armeniske og Ægyptiske sprog.

Besynderlig kand man berømme lærde folk udi disse Riger for deres store fliid og arbeyde, de have anvendt paa det gamle Nordiske sprog, som endnu mestendeels er conserveret udi Iisland; item at bringe for lyset det gamle Runiske sprog. Derudi fortiene at berøm|174mes af Danske folk den store Ole Worm, Holger Rosenkrantz, Steph. Ioh. Stephanius, Pet. Resenius og Otto Sperling den yngre. Af Islændere Arngrim, Biorno og Runolphus Jonæ,Jonæ,]Jonæ,] Jonæ A1 A2 B; Jonæ, SS Jonæ,] Jonæ A1 A2 B; Jonæ, SS Magnus og Stephanius Olavii, Gudmundus Andreæ, Jonas Rugmannus, Gudm. Olai, ikke at tale om den berømmelige Islænder Tormodus Torfæus, som nyelig er død.

Hvad fæderne Poesie er angaaende, da er tilforn omtalt, med hvilken fliid den er bleven excoleret af de gamle Skialdrer. Disse sidste tider have ey været mindre frugtbare paa Poeter, som have skrevet Danske vers med saadan ziirlighed, at den berømmelige Ole Borch Dissert. de Pöetis haver dømt, at det Danske sprog udi sødhed og angenemhed intet andet EuropæiskEuropæisk]Europæisk] Enropæisk A1 Europæisk] Enropæisk A1 sprog noget eftergav. For den Danske Poesie fortiene at berømmes Andreas Christiani Arraboensis, som først banede veyen for de andre, Sev. Torchillius, Andr. Bording, Thomas Kingo, Ioh. Sestæd, Matth. Worm, Pet. Syv,Syv,]Syv,] Syv. A1 Syv,] Syv. A1 Henr. Gerner foruden adskillige af Fruentimmeret, som Sophia Brahe den store Tychonis søster og Dorothea Mag. Ambrosii, som høyligen berømmes af oftbemelte Olao Borrichio.

Udi den danske historie ere trende Hypotheses. Hvad sig anbelanger de Danske Historici, da ere de samme deelte udi trende Classer, saasom der er trende Hypotheses udi den Danske historie. Hypothesis Vulgaris. Udi den første Classe regnes alle de, som holde Dan for den første Konge udi Dannemark, og ikke stiige høyere op udi tiden; Skribentere, som henhøre dertil. De fornemste skribentere, som hidhøre til denne Hypothesin, som man ellers kand kalde Hypothesin Vulgarem, ere først Saxo Grammaticus, der haver beskrevet den Danske historie fra Dan, som han regner for den første Konge, indtil Kong Knud den 6te; Med hvad ziirlighed samme historie er skreven, vidne saa vel fremmede som indenlændske skribentere. Den store Erasmus Roterodamus gav udi sin tid saadan vidnisbyrd derom: Saxo tanta elegantia historiam gentis suæ conscripsit, ut mirum, unde Dano ea tempestate tanta vis eloqvendi. Besynderlig ere at berømme de sidste bøger af Saxone som indeholde de tiders historie, paa hvilke han selv haver levet, og kand ansees som dictata af den store Danske Erkebisp Absalon, igiennem hvis hovet alle Rigets sager ginge paa de tide, men hvad de andre første bøger er angaaende, blive de |175ikke saa høyt recommenderede formedelst de mange fabler, hvoraf de samme ere fulde, hvilke dog uden tvil Saxo ikke haver selv troet; Men dog ikke vilde lade forkomme, endeel, saasom der kunde findes noget got udi dem, endeel ogsaa for at give tilkiende nationens egenskab og skrive-maade paa de tide, og er derfore denne berømmelige Autor derudi ikke meere lastværdig end de gamle Romerske og Græske skribentere, hvis historier ere udi begyndelsen fast ligesaa fabelagtige, som den gamle Danske historie.

2. Albertus Krantzius, som foruden sin Metropolin eller 12. bøger de Historia Ecclesiastica Saxonia item hans Saxoniam og Wandaliam, haver med stor berømmelse skrevet Dannemarks, Norges og Sverrigs krøniker, den Danske krønike udi 9. bøger, den Svenske udi 6. og den Norske udi lige saa mange, og ere de oversatte paa adskillige sprog.

3. Arild Hvitfeld, Dannemarkes Riges Cantzler, som har skrevet den store bekiendte Danske krønike fra Rigets begyndelse efter Hypothesin Vulgarem indtil Kong Friderik den anden, om hvilken sidste Konge han ogsaa efterlod et Manuscript, som siden blev formeeret og publiceret af Præsident Resen. Dette verk kand holdes for et af de største og ypperligste, der er skrevet udi historierne, saasom derudi allevegne ere indførdte authentiqve Archiv-Documenter, og historien udi sig selv er skreven med stor oprigtighed og upartiskhed. Alt hvad lærde folk have at sige mod det samme er, at stiilen og ordenen kunde have været bedre, og at ved copiisternes efterladenhed adskillige vildelser sig have indsneget.

4. Pontanus, som haver skrevet den Danske historie udi 10. bøger til den Oldenborgske stamme, hvilken historie han haver samlet sammen saavel af indenlandske som udenlandske skribentere, men besynderlig af Arild Hvitfeld, hvorfore han af Svaningio bliver kalden den latinske Hvitfeld. Hvormeget ellers bemelte Svaningius skattede Pontani historie, kand sees af efterfølgende vers udi hans fortale til den Danske Chronologie.

5. Johannes Meursius, som haver skrevet om de Danske Kon|176ger først fem bøger fra Kong Dan indtil Kong Knud den 6te. hvor Saxo ender, siden en continuation derpaa eller fem andre bøger fra Kong Knud den 6te til Kong Christian den første, og endelig tree andre bøger om de trende første Konger af den Oldenborgske stamme.

6. Wittus Bering, som har skrevet den saa kaldte Florum Danicum fra Dan, indtil Kong Christian I.

Disse ere de fornemste skribentere, som have fuldt Hypothesin Vulgarem, og tilligemed Saxone Grammatico holdet Dan for den første Regent udi Dannemark, og nøye have observeret samme orden udi Kongernes tal, som denne gamle berømmelige Historicus. Foruden ovenbemelte historie skrivere findes en stor mængde andre af mindre vigtighed, der træde udi samme Saxonis fodspor; det vilde blive for vitløftigt dem alle at opregne, hvo som haver lyst at erkyndiges derom, kand finde en liste derpaa udi oft omtalte Mollers skrifter, sampt udi Sibberns Bibliotheca Septentrionali.

HypothesisHypothesis]Hypothesis] Hyposis A1 Hypothesis] Hyposis A1 Gothlandica. Den anden Hypothesis udi den Danske historie kand kaldes Hypothesis Gothlandica eller den Gudlandske Hypothesis. De som efterfølge den samme, vige aldeeles ikke fra Saxonis orden efter Kong Dan, men de stiige langt høyere op udi tiden, og efter de Svenske skribenteres exempel udregne de første Danske Regentere hart ad fra Noæ ark, nemlig fra Gomero, hvilken de holde for, kort efter Nimrods tider kom hid til Norden, og stiftede der de trende store Riger, det Danske, der Gothiske og det Cimbriske.

Skribentere, som henhøre dertil. Den første Autor til bemelte meening er Nic. Petræus, som udi tvende bøger haver opregnet de Cimbrers og Gothers herkomst, udtog, krige og colonier, hvilket skrift blev fuldfærdiget omtrent udi det aar 1570. men kom allerførst for lyset ved offentlig tryk 1695. Udi Dedicationen roser samme skribent Saxonem, fordi han saavel og ziirligen har skrevet den Danske historie, og undskylder ham, at han ikke haver haft leylighed at efterforske de ting, som ere skeede for Kong Dan, eftersom den øe Gudland da var ingens herredom undergiven, og indbyggerne paa samme øe forvarede deres antiqviteter om de Cimbrer, Longobarder og Normanner med saadan fliid, at Saxo ikke haver kunnet bekomme dem at see. Han selv nemlig Petræus haver neppe efter 9. aars bøn og møye kunnet erholde af indbyggerne paa samme øe, at see de Gothiske monumenter, som endnu |177vare til overs. Endelig siger han sig ved en skrivers hielp, at have fundet en hob gamle bøger gandske bedekte af støv og skarn paa det slot Visborg, paa hvilke bøger tillige med andre Documenter, han haver grundet sine relationer om de Gother og Cimbrer. Dette Petræi skrift er bleven først oversat paa Dansk af Niels Mikkelsen, Pastor til Holmens Kirke med den titul: Dannemarks første begyndelse og herkomst, men den Version er endnu ikke kommen til trykken. Ao. 1706 udgav dog en bekiendt Autor bemelte skrift paa Dansk under saadan titul: De Gothers ældgamle herkomst og handel; Paa Tydsk kom samme skrift for lyset under saadan titul: Die von Japhet herstammende Cimbern, oder grünlicher und vollkommener bericht von den alten Cimbrischen und Gothischen völckern ihrem uhrsprunge, herkommen, gethanen zügen, geführten kriegen, und gebräuchlichen lebens-arten, auch was sonsten merckwürdig vorgefallen, alles mit beglaubter feder in 2 büchern dargestellet von Mag. Nicolao Petrejo, vormahls in lateinischer sprache von dem Autore beschrieben, nunmehro aber auf vielfältiges ansuchen ins teutsche übersetzet.

Efter Petrejum fuldte Claudius Lyskander Kongel. historiographus, som udi det aar 1622 lod komme for lyset et skrift kaldet: En kort Summa over den Danske historie, fra Nordens begyndelse til varendes og nu regierendes Stormægtigste Fyrstes Christian den 4des tiid og Regimente, forfattet udi de Danske Kongers Slægte-bog, saa meget man af gamle og sandfærdige Danske, Cimberske, Gothiske, Italiænske, Hispanske, Frantzøiske &c. Historier, Antiqviteter og Documenter, haver at forfare af Claudio Christophoro Lyschandro. Udi dette verk haver han efterfuldt Petreji fodspor; Det er deelt udi tree parter; Den første part handler om Fæderne for syndfloden, og Japhets søn Gomer, og hans sønnesøn Ascane, som var de Cimbres Fader, og hans Efterkommere indtil dette Riges begyndelse, om de gamle Gudlænders udsprung, om de Gother og deres bedrifter. Den anden part indeholder en |178kort krønike fra Kong Dan indtil Christoffer af Bajern, item de Venders, Longobarders, Normanners historier og bedrifter. Den tredie part handler om den Oldenborgske Stamme. Efter Lyschandrum haver en præst ved navn Niclas Strelov fuldt samme hypothesin udi et skrift publiceret 1633 til Kiøbenhavn, kaldet: Den Guthilanske krønike, hvorudi beskrives, hvorledes Gudland er opsøgt og opfundet, med indbyggerne besat, store og mægtige forandringer har udstaaet, blevet af sine mægtige Helter og Indfødes gierninger og bedrifter over all verden aabenbaret og navnkundig: et stridbart og frimodigt folk, contracteret med Kongerne af Sverrig deres naboe, omvendt til den Christelige troe af S. Olao Konge i Norge, ligget til Lindkiøpings Stikt, af Kong Waldemar den Fierde i Dannemark overvundet, deres friheder frataget, stabelen forstørret, med hvis meere sig haver tildraget, under hvis tid og aarstall, saa meget som haver været at sanke og udsøge af Hans Nielsen Strelov, Guthilender, Sogne-præst til Valde Hufgren Sogner paa Guthiland. Hafn. 1633. Udi hans Dedication til Kong Christian IV. vidner han sig for 18 aar siden at have havt det forsæt at skrive den Gudlandske Historie, han beklager høyligen at de gudlandske Documenter, som af de gamle Gother findes skrevne paa dæler, bark og steene med runne bogstaver, ere landet saa skammeligen berøvede; Thi, siger han, Magnus Sture, fordum Guverneur paa Øen, samlede sammen alle Documenter og krøniker, som han kunde overkomme, og af misundelse lod dem forbrænde. Det samme øvede ogsaa den pavelige Legat Arcemboldus, da han med sine aflads-breve kom til Gulland. Siden berømmer han ovenbemelte Petreji, saavel som Nicolai Schabous Borgemesterens udi Wisby, samt David Bilefelds den Gudlandske Superintendents fliid og arbeyde udi at sammensamle saadane monumenta, som tiene til at oplyse Fædernelandets historier. Den sidste af dennem vidner han at have tilskikket David Chytræus det, som han haver fundet, hvilket samme autor haver indførdt udi sin krønike.

Hvad andre Danske historie-skrivers domme og meeninger ere om ovenbemelte Gudlandske skribentere, og deres hypothesi, vil jeg her intet melde, saasom det henhører ikke til dette mit forsæt;forsæt;]forsæt;] forsæt, A1 A2 B; forsæt, SS forsæt;] forsæt, A1 A2 B; forsæt, SS hvad tanker i synderlighed Thormodus Torfæus haver derom, kand sees af hans Serie Dynast. & Reg. Dan. hvor han examinerer nøje og igiendriver bemelte hypothesin. Fundamentet til denne Hypothesis er et Gudlandsk monument, som findes hos Lyschandrum udi hans Slegtebog pag. 23. med Runne bogstave saaledes:

Hypothesis Iislandica. Den sidste hypothesis er den Iislandske, hvilken hverken holder Kong Dan for den første Konge, ey heller giør det Rige saa gammelt som Saxo, meget mindre extenderer historien til Gomer, som levede kort tid efter Syndfloden, men begynder fra Odins ankomst fra Asien igiennem Scythien til disse lande, som skeede noget for Christi fødsel, og giør Skiold til den første Konge udi Dannemark. Denne meening er grundet paa gamle Iislandske skrifter og monumenter, og er nu omstunder den hypothesis holden for den riimeligste, saavel af egne landsmænd, som af fremmede, med hvis skrifter den best kommer overeens. Hvorledes de Danske Kongers orden efter den samme er indrettet, kand sees af Torfæi Serie Dynast. & Reg. Dan. Hvor omhyggelige ellers de gamle Iislændere have været at antegne Nordiske Kongers bedrifter, item hvilke de fornemste skribentere blant dem have været, derom er kortelig talt andensteds. Det er ellers bekiendt, hvor mange herli|180ge skrifter den store Iislandske Antiqvarius udi vore tider haver ladet komme for lyset, blant andet den nordiske historie paa latin udi 3 Folianter, som er et af de største verk, der er kommet for lyset udi dette seculo.

Heraf kand sees, hvormeget de fare vilde, der have talt saa ilde om de Nordiske Nationer, og afmalet dem, som folk, der allene have været hengivne til Martialske sager og ellers intet agtet studeringer. Defect udi kirkehistorien. Det meeste, som man med føje kand bebreide disse folk, er at de have været lidet omhyggelige for kirke-historien; Thi, naar vi undtage det som er indførdt udi Arild Hvitfelds historie og samme autoris Bispe-krønike, da er for resten fast intet tilstrækkeligt af landets indbyggere antegnet derom. item de tree sidste Kongers krønike. Iligemaade bebreydes os den defect, som findes paa de sidste Høylovlige Kongers historie; Thi, omendskiønt adskillige, som foregives, have samlet meget, som henhører til de tiders historie, saa er dog intet noget saadant kommet for lyset, saa at disse faa blader, som jeg udi dette skrift derom haver indførdt, giøre det meeste og fast det eeneste som henhører til den sidste Danske historie.

Faa bøger skrives paa Dansk. I det øvrige bliver os ogsaa med billighed bebreydet at vi skrive saalidet paa Dansk, men, naar man nøje examinerer Nationens Genie og egenskab, kand man let see, at skylden findes ikke hos lærde folk; Thi det er at merke, besynderligen hos disse Nordiske folk, at de have en overmaade stor begierlighed efter at tale og forstaae fremmede sprog, hvilket foraarsager, at de heller læse fremmede bøger end Danske, for tillige med materien at forfremmes udi sproget. Aarsagen dertil. Dette, som endeel kand kalde en dyd, andre med større føje en svaghed hos disse Nationer, foraarsager, at de faa Danske bøger, som blive skrevne, meget lidet debiteres, naar jeg undtager Romaner, hvilke tit blive oplagte og kiøbte af den gemeene almue, der ikke forstaar andet end deres Moders Sprog; Og er dette aarsagen til, at vi have saa mange editioner af Holger Danskes, Rolands og D. Fausti og Finke-Ridderens historier, men ikkun faa af gode bøger, udi hvilke den gemeene almue finder ingen smag, og andre folk ikke skiøtte, efterdi de ere skrevne paa Dansk, og de kand læse det samme paa fremmede sprog, og dermed slaa to fluer med en smekke, profitere baade udi materien |181og sproget, hvortil disse Nordiske folk have saadan overmaade begierlighed, at de fleeste unge mennesker, saavel af borger, som adelstand, tilsættetilsætte]]tilsætte]] titsætte A1, tit sætte A2, tidt sætte B; titsætte SS jfr. Holberg-Ordbog, artikkel "sætte", 12.3.tilsætte] titsætte A1, tit sætte A2, tidt sætte B; titsætte SS jfr. Holberg-Ordbog, artikkel "sætte", 12.3. deres midler paa udenlands reyser alleene for at naa desstørre fuldkommenhed udi fremmede sprog, og for at glemme deres eget. Endeel kunde vel svare herpaa, at aarsagen til saadan foragt er at sproget udi sig selv er fattigt og ufuldkommen og ingen angenemhed haver, men, hvormeget de derudi fare vilde, beviise adskillige herlige Poetiske skrifter paa Dansk, af hvilke de fleeste endnu ere ikke komne for lyset. Det meeste, som er at dadle paa det Danske sprog, er den store stridighed udi Orthographien, og at den eene skriver ikke som den anden, hvilken stridighed vil vare indtil den ved gode og autoriserede Lexica og Grammaticas bliver ophæved; Jeg siger authoriserede; Thi, endskiønt particuliere personer paatage sig saadant arbeid, saa blev derfor ikke desmindre enhver ved at orthographere efter sit eget hoved; thi enhver holder sine principia for de beste. Det var derfor nødigt at en grammaire blev giordt af et heelt Societet, som skulde bestaa af de lemmer, der vare meest kyndige udi sproged. Thi at ingen retter sig efter de regler, som een eller anden har ladet komme for lyset, lærer os erfarenhed. Peder Syv er en af dem der meest har ladet sig saadant være angelegent, thi af ham have vi først betænkninger over det Jydske sprog trykt 1663. in 8vo. og Danske ords Etymologie eller oprindelse 1682. og derforuden en Dansk Grammatica af 1668. indeholdende Orthographiske, Etymologiske og Syntactiske anmerkninger. Biskop Gerner lod ogsaa en Dansk Orthographie komme for lyset in 8vo. 1678. Og findes der ogsaa et Manuscript udi Resenii Bibliothec om Orthographie. Men alt dette er utilstrækkeligt, og skiønt det var tilstrækkeligt, saa blev derved sygen ikke læget. Hvad Danske Lexica er angaaende, da have vi endnu aldeeles intet trykt, som kand føre navn af Lexicon. Udi Resenii Bibliothec findes et Dansk Lexicon Etymologicum sammenskrevet af den berømmelige Siellandske Biskop Paul Resen, in folio, nogle aar for hans død; item et Dansk-Latinsk Lexicon in 4to. Ellers have udi disse sidste tider tvende fornemme Herrer taget sig paa, at give os fuldstændige Danske Lexica. Den første var Sal. Geheime Raad Moth, |182som derpaa har anvendt stor fliid udi mange aar. Den anden Herr Etatz-Raad Rostgaard, som til et deslige arbeid har opofret ikke mindre tid. Og saasom begges accuratesse og erfarenhed i det Danske sprog af adskillige andre prøver er saa meget bekiendt, saa er Publici længsel des større, at see dem snart komme for lyset. Ellers skal der foruden Mag. Joh. Ol. Neapolitanus en præst udi Jylland have et Dansk Lexicon under hænder; hvorom Monsieur Albert Thura udi hans Historia literaria Danorum vidner at have faaet kundskab og skrivelse fra Autore selv.

Af dette altsammen kand sees, at denne mangel paa Danske Lexica reiser sig ikke af ørkesløshed hos indbyggerne; Thi naar en har haft umag ved at sammenskrive en bog, og bragt den udi den stand og orden, hvorudi han ønsker, at see den trykt, saa er ingen tvil paa, at han jo med fornøyelse søger at overvinde den lille og ringe møye, som staar tilbage, for at see frugten af sit arbeide; Thi det er liigesaa unaturligt, som om en tog sig selv umage at hugge sit brænde, men naar det var hugget, ikke gad bukke sig for at lægge det i kakkelovnen. Det maa derfor reise sig af anden hinder, enten ved trykkeriets bekostninger, eller mig ubekiendte andre vanskeligheder.

Efter at jeg nu kortelig har rørdt noget om Academiet, samt lærdommens første oprindelse og fremvext udi disse Riger, rester at tale noget om Academiets nærværende tilstand. Det kand ikke nægtes, at jo visse videnskaber udi disse tider, besynderlig udi dette seculo, have taget merkelig af hos os, og at læge folk udi en visse maade have aarsag at raabe, hvor findes nu Tychones Longomontani og Romeri udi Astronomien, Bartholini og Stenonii udi Medicinen, Brochmanni, Vandalini, Borrichii, Resenii, Wormii, Hemmingii &c. Dem besvares som spørge hvorfore studeringer ikke saameget florere hos os, som tilforn. udiudi]udi] B, Udi A1 A2; Udi SS udi] B, Udi A1 A2; Udi SS andre videnskaber, men man kand svare dertil, at, omendskiønt de, der førte saadant klagemaal, ikke aldeeles have urett derudi, saa viit lærdom angaar in genere, saa dog ere deres raisonemens ikke saavel grundede, naar saadan klagemaal sigte alleene til dette Academie in specie. Lærdom haver tillige med andet ikke anderledes end en febricitant sine gode og onde dage, sine incrementa og decrementa, og liigesom havet sin flod og ebbe. Vi have tilforn for tusinde og flere aar siden seet konster og lærdom paa den højeste spidse, vi have siden seet den tykkeste vankundighed og mørk|183hed regiere over heele verden; Vi have ogsaa seet lærdom og politesse skinne igien ligesom tilforn, ja endogsaa klarere; Vi see ogsaa dens sool nu igien merkelig at formørkes. Udi gamle tider var aarsag til deres decadance, barbariske folks indfald udi de polerte Lande; item mange Christnes utidige nidkierhed, hvilke ruinerede Bibliotheker og opbrændte skrifter med saadan iver, som de agtede at fortiene himmerige dermed. Nu synes saadan svaghed og lærdoms aftagelse at reise sig af lærdommen selv. Kort for Reformationen, da boglige konster begynte igien at florere, vare lærde mænd udi saadan anseelse, at de bleve hart ad dyrkede liigesom Guder, hvilket foraarsagede, at, alle endogsaa store og rige folk, ja det som meere er, Førstelige personer selv lagde stor vind paa boglige konster, og skreve bøger udi alle slags materier. De studerendes tal er derudover udi de tvende sidste alder taget saa meget til, at, naar man untager bønder, saa er det vanskeligt at siige, om der have været fleere læge eller lærde folk til udi Europa; Herudover kunde det ikke andet være, end at lærde folk som tilforn, saasom de vare faa, blev hart ad tilbedede, maatte siden tabe en stor deel af deres forrige priis, ligesom guldet og sølvet udi Europa, da der indkom saadan mængde fra de Americanske Miner. Og holde derfore først store og riige folk det fast ikke umagen værd, at studere sig blind, eller anvende deres midler paa de sager, som de ikke kunde giøre sig synderlig anseelige ved, hvis exempler ringere folk siden have efterfuldt, som erfarenhed lærer; vilde nogen sige derimod, at disse mine raisonnemens ere ilde grundede, og at der findes lærdere mænd udi dette Seculo, end udi de forrige, og at ovenbemelte klagemaal strække sig alleene til dette Academie, da vil jeg bede dem henvende deres øjne først til Italien og Spanien, hvor lærdom tilforn var udi sin største glantz, men nu faa eller ingen skrifter komme for lyset. Hvad sig anbelanger Tydskland, da omendskiønt ikke kand nægtes, at der jo skrives ligesaa mange, ja fleere bøger end tilforn, saa maa man derimod tilstaa at de fleeste skrives propter panem lucrandum. Udi Frankrig og Engeland synes vel lærdom endnu at florere og de 9. Musæ ligesom at have sit sæde, men om der findes saa grundlærde folk, som udi de tvende forrige Seculis, derom tvile mange; Saa at derfore, om man her med billighed kand raabe: Hvor er eders Tychones, Bartholini |184&c. kandkand]kand] Kand A1 A2 B; Kand SS kand] Kand A1 A2 B; Kand SS man med samme føje sige paa andre steder: Hvor er eders Erasmi, Scaligeri, Grotii &c.

Men det fornemste, hvorfore dette Academie maa høre ilde ikke allene hos fremmede studerende personer, som opholde sig her, men endogsaa hos andre verdslige folk blant vore egne, er, at intet studium, undtagen Theologie, bliver med synderlig iver lærdt; Hvorfore andre studia ikke læres med saadan iver som Theologien. Om saadan raisonnemens kand man ikke siige, at det er en Medisance, men alleene, at de der føre saadan klagemaal, ikke have en fuldkommen grundig kundskab om Academiet. Paa alle andre Academier ere studenterne deelte ad udi visse Classer. Nogle ere Theologi, andre Jurister, andre Medici, og andre Mathematici. Men paa dette Academie findes fast ingen uden Theologi, saa at de andres tall strekker sig neppe til et douzaine; her af kommer det, at, naar en Professor Iuris, Medicinæ eller Philosophiæ vill læse publice, holder han det for en lykke, at han kand have tree eller fire tilhørere, da der imod Theologorum deres Lectier og Collegier vrimle af studentere.studentere.]studentere.] A2 B, studentere, A1; studentere, SS studentere.] A2 B, studentere, A1; studentere, SS Endeel skulde vel holde saadanne raisonnemens mistænkte; Men, hvis jeg haver urett derudi, da flyder deraf dette store paradox, som neppe nogen Philosophus skal kunde finde reede udi, nemlig at, saa snart en Professor her paa Academiet iføres udi en lang kiole, det er ascenderer til Facultatem theologicam, faar han strax større iver at tiene Academiet, større kierlighed for studenterne, at underviise dem gratis, og større begierlighed at fortiene penge ved Collegia privata. Dette er da en knude, som ikke lett kand løses, uden mine argumenter blive anseet som gyldige. Hvoraf saadan mißorden hellers kand reyse sig, om det kommer af studenternes gudfrygtighed, at de haver en naturlig begierlighed til det theologiske Studium eller de finde deres regning bedre derved, dette vill jeg lade andre efterforske; Jeg taler ikkun om tingen saasom den er, nemlig at mod hundrede Theologi neppe findes en Medicus eller Iurist. Vel er sandt, at Philosophien ogsaa med frugt her bliver lærdt, men under det, som vore studentere kalde philosophie befattes hverken Philosophia Moralis eller naturalis men alleene Logica og Metaphysica som de kalde Introduction eller vejviser til Theologien, for hvis skyld mange lægge stor vind derpaa. Udi Theologien ere de derfor saa øvede, at de fleeste viide, at svare paa latin, til de |185største objectioner, som derudi forekomme, Studentere paa dette Academie øves besynderlig udi at tale latin og derudi langt overgaae fremmede studentere, af hvilke de derfore høyligen blive anseede i besynderlighed formedelst den færdighed de have at exprimere sig paa latin, hvilket ikke findes hos den studerende ungdom paa andre Academier, hvor ikke mange saadane daglige exercitia holdes som paa dette Kongelige convictorio, hvor ungdommen øves udi at tale latin, og at disputere udi adskillige materier, saa det er højligen fornødent at samme Convictorium eller Kloster bliver holdet vel udi hævd, hvorvel det ikke kand nægtes, det hender sig jo ofte at mange derover faae en habitude til at tale lidet accurat, hvilken de siden neppe kand vænnes fra igien: Nimia ista assiduitate facilitas magis qvam facultas, nec fiducia, sed temeritas paratur, som Plinius siger lib. 6. Epist. 29. item Qvintilianus: Non asvescat sermoni Juvenis, qvi dediscendus est. Heraf kommer det, at mange af studenterne selv giøre forskiel paa god latin og brugelig kloster-latin; Men ingen ting er saa fuldkommen, den haver jo nogen onde suiter. Exercitier paa det kongelige Communitet Hvor om alting er, saa er det den beste skoele paa Academiet, og giøre de meget ilde, der udi deres første aar de komme paa Academiet ikke flittigen freqventere det samme. Autoris anmerkningeranmerkninger]anmerkninger] anmerkninger. A1 anmerkninger] anmerkninger. A1 derover.Det meeste som mig synes, man kand have derpaa at siige, er at ingen historiske eller Juridiske Theses der blive ventilerede, hvilket foraarsager, at om bemelte studiis vore unge studentere dem selv til skade have fast ingen kundskab; Thi dersom samme videnskaber ogsaa tillige med de andre bleve øvede paa det Kongelige Convictorio, vilde de Tydske studentere, som komme hid udi hobetall, og ved deres hvorvel superficielle videnskab udi Historicis og Juridicis insinuere sig udi fornemme folkes huuse, og blive hoffmestere for Adelige Børn, snart af dem selv tage afskeed her af Riget, og overlade saa mange skiønne conditioner til vore egne indfødde Danske og Norske studentere, som derved kunde faa leylighed at reyse udenlands og giøre sig beqvemme til Kongens og Landets tieneste. Det var ogsaa sikkere for fornemme folk, at lade deres børn reyse med Danske og Norske, som de kiende og kunde forlade sig paa, end med fremmede. Men, saasom saadane folk skiøtte ikke meget om, at lade deres børn lære Logica og Metaphysica samt endeel andre academiske Præcepta, hvorudi vore studentere fast alleene ere øvede, saa maa de mod deres villie betroe de|186res børn til fremmede, som andre adelige studia profitere. Der er derforuden en anden besynderlig aarsag, hvorfore jeg vilde, man skulde have Juridiske Theses at disputere om paa klosteret, nemlig, saasom det Juridiske Studium er det fornemste og fast eeneste man ved idelig Disputation maa øve sig udi, og studenterne derover udi sin tid kunde blive beqvemme Advocater.

Exercitier udi Collegierne. Foruden de daglige Exercitier paa Communitetet eller klosteret, holdes andre udi Collegierne, hvor alumni forbindes efter Fundatzerne at disputere eengang om aaret for at lade see prøve paa deres lærdom, hvilket er meget vel og viiseligt indrettet. Men derved er at merke løsligen tvende ting, først, at, saasom saadane alumni ere gemeenligen unge personer, der nyeligen ere komne til Academiet, og derudover ikke alle kunde være beqvemme til at giøre saadane Specimina, som ved offentlig tryk communiceres den lærde verden, det da var bedre, at disputatzerne alleene bleve skrevne, og visse exemplarier deraf bleve uddeelte til vedkommende, hvorved erholdtes samme scopus nemlig at alumni finge noget at bestille, og derimod den ulejlighed blev forebygget, at saadane skrifter ikke komme udi fremmedes hænder; Betækning derover. Vel kand ikke nægtes, at mange saadane Dissertationer ere meget gode og blive med fornøjelse læste af lærde folk; Men derimod kand det ikke andet være end en stor deel af fornødenhed enten maa være ilde skrevne eller ud-copierede af andre mænds Skrifter formedelst ovenbemelte aarsag. Det andet, som herved er at merke, er at fast alle materier, som disputeres om, ere for meget speciale, saa man deraf aldeeles ikke kand lære hvad fremgang en haver giordt udi sit studio, for exempel en disputerer de Colosso Rhodio, en anden de Curribus falcatis Darii, den tredie de Crepidis Veterum &c. Hvoraf man ikke kand see at de viide af antiqviteter uden det samme, men alleene, at de have naturalier og færdighed at tale om en vis særdeles ting, som de have bereed sig paa. Var derfor at ønske, at alle de som ved Disputatzer ville give prøve paa deres lærdom, heller sammenskreve mange viitløfftige Theses, som kunde give Opponentibus anledning til at sondere dem, hvorviit deres studia kunde strække sig. I synderlighed var saadant fornødent at i agt tages med dem, der nyde enten Academiske Honores eller bestillinger med de vilkaar, at de ved offentlig |187Disputatz skal viise at de ere beqvemme dertil. Hvorvel man udi almindelighed kand sige om alleslags Disputatzer, at de meere tiene til ornament og ziirat, end til beviis paa eens lærdom; Thi man seer ofte, at de aller ulærdeste mænd, som fast ikke viide andet end methodum disputandi og kand tale nogenledes latin, acqvitere sig allerbest, og derimod de lærdeste og dygtigste Mænd, som ikke have enten færdighed udi at snakke eller dristighed udi at tale publice, at være blevne beskiemmede udi Cathedra, af dem der intet viide uden figtkonsten og have magaziner af subtile distinctioner. Det er bekiendt, hvad som hendte paa dette Academie eengang udi Friderici III. tid. Joh. Sœga holdt 1653 en disputatz, hvor udi han blant andre Theses ogsaa sat denne: At Skiærsild var opspunded digt. Den Spanske Ambassadeur, som paa samme tid var udi Kiøbenhavn, havde med sig en Præst ved navn Pater Gothofredus, hvilken, saasom han var en stor Sophist, kom paa Auditorium for at kuldkaste Johan Sœgas Thesin. Han bragte da udi felten alt hvad Logica og Metaphysica kand formaae, og bombarderede Præsidem saaledes med distinctioner, at hvor vanskeligt det end er at forsvare skiærsild, saa syntes dog Spaniern allerede at have seier. Johan Sœga derfor, saasom han var i knibe, saae intet middel, til at rede sig deraf uden at skyde med samme piile, som hans modstander, og derfore resolverede et argument, ved den bekiendte opdigtede distinction, inter archipodialiter og reflexive. Hvorover Pater Gothofredus stønnede, ey vidende hvad han dertil skulde svare, og reysede sig derpaa Rector Universitatis, og giorde ende paa Disputatzen. Saadant og andet er aarsag til at Disputatzer paa de meest polerte Academier begynde temmeligen at komme af moden, og at ingen ansees saa høyt derfor, som udi gamle dage, da man ziirede lærde folkes grav-steene med saadanne Epitaphiis:

Ja da Academici brystede sig ikke mindre af de sejervindinger, |188de havde erholdet udi en og anden ord-kriig, end store Generaler af deres victorier mod Fædernelandets fiender.

Academiets huuse og bygninger. Det saa kaldte Academie er paa den plads kaldet Studigaarden, hvor Biskopen af Roskild fordum havde sin Residentz, naar han kom til Kiøbenhavn. Det bestaar først af det ny Collegii huus, som Christianus IV. lod fundere 1600, Auditoria og haver tvende store Auditoria Inferius og Superius, af hvilke det sidste er det fornemste; Thi ingen uden Professorerne haver Jus superioris Cathedræ, det er maa disputere paa det Cathedra som er paa det øverste Auditorio.(*)

Anatomi kammer. 2. Anatomie-kammeret, som blev anlagt 1644. paa de Siellandske kirkers bekostning, hvortil og Thomas Finche Communitetets Oeconomus contribuerede 1000 Rigsdlr. Doctor Simon Pauli var den første, som anatomerede udi samme huus; siden de 3de store Mænd Thomas Bartholin, Nic. Stenonius, og Caspar Bartholin, og andre; paa den sall, som er over anatomie huuset er Academiets konstkammer, hvor i findes mange rare naturlige sager, hvoraf det beste er gived af Henrik Fyren.

Communiteted. Hvad Communitetet er angaaende, da haver jeg tilforn løsligen udi Academiets historie fortaalt, at det blev stiftet af høylovlig ihukommelse Kong Frederik 2. Ao. 1569 for 100 studenter, som kand sees af de saa kaldte Literis Regiis de Regia Eleemosyna pro centum pauperibus studiosis datis Ao. 1569. Til disse fattige hundrede studenters føde gav Høystbemelte Konge et anseeligt Gods kaldet Communitets Gods med tiender:

I førstningen bleve de spiisede udi det saa kaldte Hellig Geistes huus, som kand sees af ovenmeldte brev: Først skal samme personers antal udi Hellig Geistes Huus her samme steds bespiises, til saa længe et bedre og beqvemmere sted berammes. &c. Derover blev sat en forstandere eller œconomus som blev beordret at giøre regnskab den 8. dag efter Philippi Jacobi hvert aar, som kand sees af samme Diplomate; At saadan Oeconomus haver i førstningen været en af Professorerne kand sees af Christ. 4. Novell.Novell.]Novell.] A2, Novell, A1 B Novell.] A2, Novell, A1 B Constit. date|189ret Kiøbenhavn 1621. hvor Artic. 3. findes disse ord: Og skal, naar Os elskelig Thomas Finche er ved døden afgangen, ingen Professor meere være Oeconomus. Ligemaade blev beskikket, hvor mange Retter alumni skal have til middag og aften. Angaaende personerne, som holdes beqvemme til at antages ved dette bord, da udfodredes først, at de skulde være fattige, som kand besynderligen sees af et andet brev givet derom til Rentemester Walkendorf, Biscop Paul Madsen og Pr. Th. Anders Larsen Skanderborg 1581. hvorudi Kongen befaler, at udelukke alle dem fra kosten, som ikke befindes at være nødlidende; Til den befalning blev Kongen bevæget af et vers, som en ubekiendt person havde giort af det indhold:

ConsistoriumConsistorium]Consistorium] Consisto rium A1 Consistorium] Consisto rium A1 . Consistorium, hvor Professorerne komme sammen for at dømme og consulere, hvor ogsaa studenterne blive examinerede. Der under ere tvende kieldere eller fængsler, et for studenterne, et andet for Universitetets bønder.

Regentzen. Af Collegierne ere først Regentzen, hvor tilforn Kongens stold var. Det Collegium er af Christiano IV. funderet 1623. hvorudi ere indrettede mange værelser for fattige studentere med en kirke, udi hvilken tilforn forrettedes alle slags Guds tienester foruden daaben, men nu intet uden lovsang og Disputatzer. Udi samme Collegio haver Provsten over Communitetet sin Residentz.

Walkendorfs Collegium. 2. Walkendorffs Collegium kaldet fordum Hofmesters boder indrettet 1595. af Christoffer Walkendorff til Glorup, Rentemester og siden Rigets Hofmester for 16. studentere med Bibliothek og have. I gamle dage var det et Carmeliter Collegium, og siden, da Munkene antoge den Evangeliske troe, var det i private folkes hænder indtil Christoffer Walkendorff gav det til saadan brug; Og, saasom Bibliothekerne her i landet paa de tider kun vare smaa, saa bestoed det Bibliothek denne berømmelige Fundator gav til Collegium, ikkun af 449. bøger. Men det er siden bleven merkelig forøget 1. af Mag. Jørgen Eillersen, fordum Profess. Eloq. og Rector udi Kiøbenhavns skole, hvilken anno 1686. lod føre 1409. bøger did hen. 2. Af hans høyærværdighed Mag. Frantz Thestrup, Biskop i Aalborg, hvilken saasom han selv har været et lem af Walkendorfs Collegio, har han |191forøget dets Bibliothek med mange gode bøger. 3. Af Paul Hersleb, som anno 1714. gav 210. bøger dertil. Ikke at tale om andre smaa donationer, som det tid efter anden har faaet. Collegium Mediceum. 3. Collegium Medicéum, som den store Medicus og Polyhistor Doct. Ole Borch med fast Kongelig bekostning lod bygge, og invie anno 1691. den 29. Maij. Da den første Inspector M. Christian Arsleb til den ende holdt en ziirlig Oration udi de fornemste Ministrers og alle Professorum nærværelse. Dette prægtige Collegium indstiftede denne berømmelige Fundator for 16. Danske og Norske studentere alleene, af hvilke enhver skulde nyde beneficium udi 5. aar, som ere aarlig rente af 16000. Rigsdaler, som forøges hver tiende aar formedelst 5000. Rigsdl. som siden bleve tillagde. Blant de 16. alumnos tilholdes 10. at studere Theologie, en Mathesin, tree Philologie og de øvrige 2. Medicinen til hvilken ende han oprettede et laboratorium, og lod did henføre sine Chymiske Instrumenter. Og, saasom Fundator selv havde freqventered Riber-Skole, har han beskikket, at der stedse skal udi Collegio være tvende skikkelige Studiosi, som ere dimitterede fra samme skoele. Collegii Bibliothek bestod af 3150. Volumina; hvortil hvert aar kom et Auctarium. Derforuden fandtes der 150. rare Manuscripta givne af Doct. Thomas Bartholin, Etats-Raad P. Vinding, M. Joh. Brunsman og andre. Nest ved Bibliotheket er et kostbar konstkammer. Derudi er ogsaa den steen, som den store Fundator døde af, forvaret i en Eske; hvorpaa den Danske Poet Thomas Kingo har giordt saadan Inscription:

Collegium Elersianum. Collegium Elersianum, saa kaldet efter Jørgen Elersen fordum Etats- og Justits-Raad, hvilken efterlod 30000. Rigsdaler til Academiet med de vilkaar at for samme penge skulde stiftes et Collegium for studentere; Og giorde til Executorem Testamenti Doct. |192Hans Wandal, hvilken lod opreise en anseelig bygning med værelser for 16. studentere, og blev dette Collegium indviet solenniter anno 1705. den. 18. Novembr. ved en Oration holden af Johann Sidelman den første Inspector udi Cantzlerens og de fornemste Ministrers nærværelse. Af de 16. studentere holdes 8. til at studere theologie; 2. Medicinen, 2. Historiam, Politica og Jus Publicum, 2. Philologie, een Astronomie og een Geometrie.

Academiets øvrighed. Hvad Academiets øvrighed er angaaende, da vare i begyndelsen den fornemste, Biskopen af Roskild med Capitels Herrerne sammesteds. Men efter Reformationen haver ingen af Bisperne været Academiets hoveder undtagen Erkebisp Svane fra det aar 1662. til hans død. Udi hvis tid alle Inscriptioner bleve saaledessaaledes]saaledes] saaledes, A1 saaledes] saaledes, A1 stiilede: Præses Consistorii, Rector & Professores Civibus Academicis salutem. Men det ophævedes efter hans død, saa at Cantzleren alleene med Rector og Professores regnes for Academiets øvrighed.

Cantzleren, Patronus Academiæ. Cantzlerne ere Academiets Patroner, af hvilke have været efterfølgende. 1. Af de Roskildske Bisper:

Siden have efter Christiani 3. Fundats Cantzlerne alleene været Academiets Patroner.

Rector Universitatis. Efter Cantzlerne følger Rector Universitatis, hvilken fordum var udi saadan anseelse, at han udi Academiske Sessioner havde sæde oven for den Kongelige Cantzler, som kand sees af Christiani 3. Ordination. In omnibus Actibus Scholæ publicis & promotionibus Cancellarius proximus Rectori sedeat. Ja han cederede ikke nogen fremmed Ambassadeur, som kand sees af samme Ordination: Si Legati &c. Rectoris embede bliver af Professorerne, som sidde i Consistorio forrettet vexelviis. I førstningen hvert halv aar en ny Rector, siden efter den constitution giordt 1669. hvert aar; Men tiden bliver nu omstunder ofte forlænget. Hvorledes Rectoris udvælgelse skeer, kand sees af den Constitution, som blev giordt 1569. Professorerne bleve deelte udi tre Classer, hvor af enhver skulde have Rectoratet vexelviis sit aar. Under den første Classe befattedes Theologi, Under den anden Jurister og Medici, under den tredie Artium Professores, udi den sidste classe falder Rectoratet alleene paa de 3 ældste og ikke til de yngre Philosophos, med mindre nogen af de første findes udygtige, hvilket kand sees af constitutionens 1. Art.

Rectoris Creation skeer gemenligen paa første Torsdag efter Pintze-fest, tilforn udi vor Frue Kirke med stor solennitet, men nu gandske stille paa Consistorio, thi man mærker, at i vore tiider man arbeider paa tiid efter anden at afskaffe alle saadanne Ceremonier, hvilket om det er at rose eller laste, vil jeg lade staa ved sit værd. Det veed jeg, at saadane Ceremonier blive hanthævede hos alle, endogsaa de skiønsomste nationer. Vil man spørge cui usui. Da kand man svare, at de tiene til beviis paa i hvor stor anseelse Academiet og dets Øvrighed var i gamle dage. Til den ende blive saadanne Ceremonier med fliid vedligeholdtevedligeholdte]vedligeholdte] B, ved ligeholdte A1 A2; ved ligeholdte SS vedligeholdte] B, ved ligeholdte A1 A2; ved ligeholdte SS endogsaa hos de saa kaldte reformerte, besynderligen hos de Engelske, som dog ellers ikke ere meget for det udvortes.

Professores. Efter Rector følge Professorerne, som ere her deelte udi Faculteter, som paa andre Academier, udi Facultate Theologica ere 4re Professorers ordinarii, hvoraf een saasom Biskopen af Sielland er Decanus perpetuus. Udi Facultate Juridica ere en Ordinarius og gierne en extraordinarius. Udi Facultate Medicina ere alletider 2 ordinarii, hvoraf den ældste og er Decanus perpetuus. Under det, som man her kalder Facultas Philosophica befattes alle andre videnskaber; Udi det Facultet ere 6 Philosophi Consistoriales og 4 extra consistoriales; Blant hvilke den sidste kaldes Pædagogus Novus, som nyder intet af Academiets distributzer og er uden for de andres tall saasom han længe efter dem blev beskikket af Christian den 4, hvilken til hans underholdning lagde det saa kaldte Corpus Metaphysicum som kand sees af Høystbemelte Konges fundation de stipendio novi Professoris, Kiøbenhavn den 13. April 1619.

Der er ingen perpetuus Decanus udi det Philosophiske Facultet, men Decanatet gaar vexelviis fra en til anden blant Philosophos Consistoriales, thi man har ikke holdet det for got, at lade det stedse blive hos en Person, saasom nogen fordeel er derved.

Hvad Professorum officia, exercitia Academica, gradus og honores er angaaende, da ere de her, som paa andre Academier, hvorfor jeg derom intet vil tale. Mit forsæt er ikkun at røre noget lidet om de ting, som dette Academie haver sig forbeholden og hvorudi det differerer fra de Tydske Academier, Examina. og er da besynderligen at merke trende store examina publica, som holdes paa visse tider allene af Philosophis og Theologis. Thi Examina Medica skeer ikkun privatim; Juridiske Examina ere her ikke udi brug. depositze Det første og største Examen, kaldet gemeenligen Depositz, holdes engang om aaret kort efter St. Hans Dag; hvorom lovens anden bog 20 Cap. 3 Art. taler saaledes: Professores skal ingen antage af Skolerne udi studenternes tal, uden han haver opnaaet maal udi Skolerne og haver vidnesbyrd om sit skikkelige levnet. (*) Der bliver først af Decano Philosophiæ Candi

(*)	Forrige tiid holdtes trende gange depositz baade om foraaret og høsten, men nu omstunder allene eengang om aaret.

|195datis dicteret et Dansk thema, som de maa oversætte paa latin, siden blive de examinerede af samtlige Philosophis in Præceptis Scholasticis, hvorpaa Facultas Philosophica bliver sammenkaldet for at dømme, om nogen bør rejiceres eller ikke, og naar det er skeet, blive de kaldne til Honores, hvor de efter en gammel vedtagen Ceremonie bekomme salt udi munden og viin paa hovedet. Endelig blive de indskrevne udi studenternes matrikel.

Dette examen synes da at være indstiftet udi den henseende, at ingen udi fleng uværdig skal komme udi den stand, uden de have Testimonia af Rectoribus scholarum saavel om deres levnet som lærdom, og de have selv givet prøver paa Academiet, saa det synes fornødent, at saadant skal holdes ved liige, Misorden derved, og dens oprindelse. omendskiønt det ikke kand nægtes at det giver anledning til studenterne at øve adskillige insolentzer, som hvert aar gaa i svang og fast ikke ved noget middel kand forebygges. Aarsagen og oprindelsen til saadan mißorden synes mig at være denne. Udi de barbarske tider er bleven indførdt udi alle Societeter den skik, at, naar nogen skulde ophøjes til en værdighed, han da, endeel for at skiønne desbedre derpaa, endeel for at betænke sig, ikke lætteligen at antage noget embede, endeel ogsaa til en erindring om hans forrige stand og vilkor, skulde udstaa adskillige forfølgelser, førend han blev ophøjet til saadan værdighed, og gaa som man siger per aspera ad astra, hvorudover slaverne hos de gamle Græker og Romere bekomme et slag af et riis eller en stok, hvilket kaldes vindicta, førend de bleve satte udi frihed, og dette blev siden en vedtagen skik udi de fleeste societeter og Laug, og tog saadan overhaand, at mange af frygt for saadan forfølgelse toge udi betænkning at antage nogen værdighed. At det samme haver været længere udi moden udi Tydskland, (fra hvilket land vi have faaet meget ont og got) end udi disse Riger, vidner det Tydske Societet eller Comptoir udi min fødebye Bergen i Norge, hvor saadane uhørlige og urimelige insolentzer varede temmeligen længe, saa at der findes endnu mange af samme stads indbyggere, som saadant have seet; Men, saasom verden bliver meere og meere poleret, ere saadane urimeligheder og ildegrundede moder tid efter anden bleven afskaffede, endogsaa blant handværksfolk, og fast ingensteds meere øves uden |196paa Academiet af lærde Personer og Philosophis, der allerførst burdte have brudt iisen og viiset, hvor uanstændigt og urimeligt saadant var; Det kand vel ikke nægtes, at en stor deel ogsaa paa Academiet er bleven afskaffet, og at misordenen udi visse maader var større, da studenterne udi nogle dage, naar saadan examen holdtes, ginge forklædde og masqverede, hvilket gemeenligen blev kaldet Acten, og Candidati bleve ilde medhandlede, og blant andet lagte paa en høvle-benk, og høvlede af Pedellerne, hvilke undertiden forrettede deres embede med saa stor nidkierhed og høvlede saa sterkt, at en og anden fandt sig længe incommoderet deraf, og gav aarsag til at den ganske Act blev afskaffet. Dog seer man, at der ere endnu mange levninger af saadan misorden tilbage; og ere udi disse sidste aar givne saadane skiønne prøver derpaa, som jeg blues ved at forfatte udi pennen.

Examen philosophicum. Det andet store Examen kaldes Examen Philosophicum, hvorom Lovens 2 Bog 20 Cap. 4 Artikel taler saaledes: Der skal holdes af Professoribus Philosophiæ fiire gange om aaret Examina Philosophica for deres skyld, som vilde nyde Primam in Philosophia Lauream eller betiene Rectors og Hørers bestillinger udi skoelerne; og udi samme Capituls 6. Art. Ingen maa antages til examen Theologicum uden han in examine Philosophico er bleven kiendt værdig til at nyde primam in Philosophia Lauream. Til dette Examen blive Candidati overhørdte udi alle philosophiske videnskaber af samtligeaf samtlige]af samtlige] afsamtlige A1 af samtlige] afsamtlige A1 Professoribus Philosophiæ, hvilke antegne udi Protocollen, hvorledes enhver svarer, og derefter give dem adskillige Characterer, saasom Laudabilem, haud illaudabilem, Illum og Mediocrem og blive de, som findes udygtige, rejicerede, og maa bie til et andet examen igien holdes. Efter ovenmelte Characteres bliver enhver kiendt værdig at nyde stipendia og beneficia Academica, og maa ingen antages udi Collegierne, uden han haver i det ringeste Illum.

Attestatz Det sidste store Examen er Examen Theologicum, kaldet gemeenligen Attestatz. Der examinere tvende Professores Theologiæ, een om Formiddagen og en anden om eftermiddagen. Der sidder tillige med Examinatore ogsaa en Notarius, som er Provsten paa Communitetet, som antegner, hvilke spørsmaal der blive givne |197og hvorledes der bliver svaret. Dette Examen har altid været udi stor anseelse, og saa strengt og vigtigt, som paa noget Academie.

Hans Maj. vor nu regierende Høypriiselige Konge, saasom Han altid har havt en synderlig omsorg for at Kirkerne og GUds tieneste maatte vel forsynes, saa haver Hans Majest ladet see en særdeeles flid ved at holde samme Examen udi hævd, og som der indkom klage over, at der undertiden nogle bleve examinerede privatim, haver Hans Majest. søgt ved en ypperlig Forordning, saadant og andet, som kunde gaa i svang at forrebygge.

Hvad andre particulariteter om studenterne er angaaende, da holder jeg det ikke nødigt her udi dette generale skrift at indføre, Om deres Privilegier, de omkostninger de maa giøre, naar de blive indskrevne udi Academiets Matricul, naarnaar]naar] nar A1 naar] nar A1 de skal til Examen Theologicum eller admitteres til Grader, ey heller om deres love og klædedragt. Jeg vil alleene dette løsligen merke, at de fare meget vilde, som troe at studenterne efter belejringen finge frihed at bære kaarde, thi der findes en Friderici 3. Forordning af 1667. som forbyder saadant, men dermed er seet igiennem fingre først med studiosis Artium, siden med studiosis Theologiæ.

Iblant studenternes privilegier er at de ikke kand arresteres for gield. Ja, dersom gielden gaaer over 10. Rdlr. kand de efter Christiani 4. forordning af det aar 1642. end ikke stævnes for retten. Men saadant i agttages nu omstunder ikke saa nøje uden med unge studentere.

Tilforn blev studentere ikke tilladt at reise til Academier af anden Religion, undtagen adelsmænd med deres Hofmestere. Men dette bliver ei heller meer i agttaged.

Magistrorum Privilegia ere, at have rang og sæde udi Academiske Sessioner saavel for Baccalaureis som for alle andre studentere. De have rett til at disputere og læse publice in Auditorio inferiori. De ere efter en Kongelig forordning nærmere end andre til at blive Rectores og Lectores. Ja ingen præst har rett til at bære bonnet undtagen han er Magister.

Baccalaureorum fornemste privilegia ere at være prioriterede til kosten paa klosteret fremfor andre simple studentere item at nyde kosten 2. aar længere.