Tittel, dedikasjon og fortale

Jeg haver fast udi 20 Aar continueret at skrive adskillige slags bøger, saavel lystige, som ærbare. Nogle deraf som ere historiske og juridiske, har jeg allene dediceret Ed. K. M. saasom de samme allene indeholde de ting, hvis læsning recommenderes Regentere. Andre derimod, som ere af ringere materie, har jeg ladet løbe om i byen og paa landet, og ey understaaet mig dermed at banke paa en Stor Konges Dør. Saa at jeg derudi ikke har efterfuldt de fleeste skribentere, der løbe til Hove med alt hvad, de forfatte udi pennen, og zire deres skrifter med Høye Potentaters og store Herrers navne, enten materien passer sig, eller ey: Saaledes seer man dagligen mal à propos Grammaires og Lexica at dediceres til Konger og Førster, Theologiske strids-skrifter til Generaler, medicinske bøger til Statsmænd, bøger om agerdyrkning til Søeheldte og skrifter om søemandskab til Bisper og Prælater. Dette Skrift, hvilket jeg her udi dybeste underdanighed dedicerer Ed. K. M. saasom det indeholder en beskrivelse over disse Rigers, saavel geistlige, som verdslige tilstand, kand til ingen med større anstændighed dediceres uden til en Konge, der udi en langvarig og møysom regiering selv nest GUDS |4r bistand har stiftet de fleeste ting, som udi dette verk omtales, og derfore best og grundigst kand censurere de feil, som derudi findes.

DEnne Rigernes beskrivelse, som jeg her lader komme for lyset, er et verk som jeg for mange aar siden har begyndt at arbeide paa. At det udi saa lang tid ingen større fremgang har haft, have de mange lystige og poetiske skrifter foraarsaget, som midlertid ere publicerede under det navn af Hans Mikkelsen. En anden aarsag til verkets langsomme fremgang har været mangel paa midler og subsidia til et skrift af den natur, saasom disse Rigers indbyggere udi de sidste 10. aar ikke have været synderligen hurtige i at antegne nødvændige ting og forandringer, som midlertid ere forefaldne, og haver saadan efterladenhed ofte standset mig i mit arbeide, ja meer end eengang bragt mig til at lægge pennen reent ned og at forlade et verk, som jeg saae ingen middel til at fuldføre, helst efter den plan, som jeg havde foretaget mig, nemlig at tage alting op fra roden, og at vise hvordan hver ting var, førend den blev bragt i den stand, som den nu er udi. Jeg ønsker kun at min habilitè herudi havde kunnet svare til min nidkiærhed, og at jeg havde haft lige saa store magaziner paa materialier, som jeg har haft villie til at fuldfærdige et skrift, som man længe her har holdt nødvændigt; Thi der findes adskillige fremmede skrifter om disse Riger saa uformerlige, at hvis Autores ikke udi titlerne havde merket, at det skulde være om Dannemark og Norge, skulde man neppe af beskrivelserne kunne giette sig til, enten man var i Europa eller Africa, enten man læsede en beskrivelse over Misisippi eller Dannemark, saa at det er gaaet dem ligesom visse gamle skildrere, af hvis tegninger man ikke har kunnet skille et huus fra en kirke, en hund fra en katt, med mindre skildrerne ved overskrifter havde givet saadant tilkiende. Saaledes finder man endogsaa udi prægtige skrifter, som folk nu omstunder prænumererer til, Hovedstæder her udi landet ikke at nævnes, derimod Kiøge-KroeKiøge-Kroe]Kiøge-Kroe] B, kiøge-Kroe A1 A2; kiøge-Kroe SS Kiøge-Kroe] B, kiøge-Kroe A1 A2; kiøge-Kroe SS , at regnes blant |5rconsiderable steder, et Slott, som Kronborg, at giøres til en stad, og en stad igien at giøres til et Slott; Bornholm at ligge under Sverrig, Ansloe at være hovedstaden udi Norge; Biskopen af samme stad, at staae under Erke-Bispen af Trundhiem, ligeledes Biskopen af Siælland under Erke-Bispen af Lund. Synder-Jylland at deeles udi 2. parter, nemlig Holsten og Slesvig og utalligt andet, som vilde blive for vitløftigt at opregne, og daarligt at refutere. Det er ikke alleene om landet i sig selv, men endogsaa om indbyggerne, som man finder saa mange daarlige og selsomme relationer. Det er bekiendt, hvilke fabler den Engelske skribent Molesworth har sammenflikket, for at sverte disse Rigers indvaanere; Og haver Autor til denden]den] de A1 A2 B; de SS den] de A1 A2 B; de SS Dänemarkische Geschichte undertiden ikke været synderligen meere fiin, naar han blant andet giver saadan portrait paa nationen, at mange fornemme og lærde folk blant os ikke vide, at vore Høylovlige Konger ere af den Oldenborgske Stamme. Men saadan censur dræber ingen uden Censorem selv; Thi, saasom Kongernes herkomst findes paa det andet blad af alle vore Almanaker, saa gaaer saadan critiqve os ligesaa lidet til hierte, som den Franske Autors, der beskriver mine landsmænd de Norske, som folk, der have svine-øjen, og munde, som gaae op til ørene: Det beste er, at disse gode skribentere gierne ikke ere eenige udi deres fabler; Thi, giør een os alt for sortefor sorte]for sorte] B, forsorte A1 A2 for sorte] B, forsorte A1 A2 , saa giør en anden os derimod alt for hvide. Siger een, at vi ikke vide forbigangne ting, saa siger en anden derimod, at vi kand spaae, og vide tilkommende ting. Siger een, at videnskab er uddøed hos os, saa siger en anden derimod, at endogsaa udi Findmarken ere levninger af den gamle Orientalske visdom. Skriver een, at nationens hovedlyde er at foragte sig selv, saa skriver derimod en anden, at dens hovedlyde er Vanitet og pralerie, og, siger endelig een skribent, at her udi landet ere ingen synderlige stæder og fæstninger, saa siger en anden, at her ere 5. befæstede steder udi hvert Herred; Saa at de udi ingen ting komme overeens uden udi at lyve, og derfore betage os umag at refutere dem. Dette siger jeg alleene for at vise, hvor høyt fornøden en oprigtig beskrivelse er |5vover disse lande, og ingenlunde for at examinere disse og dislige vildfarelser, endeel, fordi de vilde blive for mange, eendeel ogsaa, fordi det er imod min naturel at criticere skrivefeil: Thi den som vill bemænge sig med saadant haandverk, maa selv være sikker om ikke at falde, og er det saa langt fra, at jeg tilegner mig saadan qvalitet, at jeg jo heller beder mine landsmænd, at ville holde mig de feil til gode, som udi dette verk kand findes, og at communicere mig de antegnelser, som derudi kand giøres, paa det at jeg dem kand rette, for hvilket jeg kiærligst vill takke en hver, og offentligen tilstaae at have feilet, saa tit det bliver mig overbeviist. Vill derimod nogen med bitterhed censurere dette verk, da kand man bede dem selv forsøge paa at sammensmede et skrift af den vitløftighed og vanskelighed; Thi, hvorvel jeg ikkun har haft saare liden hielp til dette skrift af trykte bøger, saa har jeg dog ikke tracteret den materie saa løsligen som de fleeste skribentere udi andre landes beskrivelser, der allene have ladet sig nøye med at sige, hvorledes tilstanden nu omstunder er, uden at efterforske, hvordan den tilforn var, og derforuden have opfyldt deres skrifter med vitløftige lister paa navne; Hvilket foruden, at det koster ingen møye, er ikkun af liden nytte, efterdi navnene forandres, og høye embeds mænd ere ikke meer udødelige, end den gemeene almue. Hvis jeg havde villet gaae den vej, havde dette skrift kunnet blive eengang saa vitløftigt. Men jeg har ikke antegnet uden det, som er fornødent at vide, og har jeg været mest vitløftig udi de ting, som ingen tilforn har røret om, og som har udfodret mest møye. Udi den henseende har jeg udeladt alt hvad landets Geographiske beskrivelse angaaer, saasom vi have nok deraf baade paa latin og Dansk, saa at man deraf kand see, at det har været mig meer angelegent om at skrive en nyttig end en stor bog.